Akademisk Arkitektforening

Repræsentantskabsvalg 2019



Første del af valget til Arkitektforeningens repræsentantskab er afgjort, og de nye lokalledelser i København og Østjylland samt ”De 19” er fundet.

Der er valgt både nye og gamle kræfter ind i repræsentantskabet - du kan se dem alle her:

”De 19” nationale mandater  

Lokalafdeling København

Lokalafdeling Østjylland
Der var fredsvalg i Østjylland, da der ikke var flere kandidater end pladser. Ledelsen konstituerer sig efter årsmødet den 14. marts 2019.

Studerende i København

Studerende i Østjylland


Rekordmange kandidater og rekordhøj stemmeprocent
Der var mange kvalificerede og engagerede medlemmer, der gerne ville være med til at tegne Arkitektforeningen de kommende to år – og rekordmange, der gerne ville stemme ved de digitale valg 2019. Alene for ”De 19” nationale pladser meldte 39 medlemmer deres kandidatur. Det er 12 flere end ved repræsentantskabsvalget i 2017, og det har skabt ekstra kamp om pladserne i år.
Den store interesse for valget glæder Arkitektforeningens formand Johnny Svendborg:

”Jeg vil gerne takke alle de opstillede kandidater. Jeg ser den store interesse for at stille op og stemme som et udtryk for et godt medlemsdemokrati med mange dygtige og engagerede medlemmer, der gerne vil sætte deres præg på Arkitektforeningens fremtidige virke. Tak for jeres valgindsats og engagement. Og også en stor tak til alle de MAA’er, der tog ansvaret på sig og stemte. Sidst men ikke mindst, vil jeg gerne ønske de, der blev valgt et stort tillykke. Jeg ser frem til et godt samarbejde.”

Anden del af valget
Nu kommer valgene på årsmøderne i Nordjylland, Sydjylland, Vestjylland. Østifterne og Bornholm, før sammensætningen af det nye repræsentantskab kendes. Vi håber også her på stor valgdeltagelse – se datoer for årsmøderne her

Husk du kan stadig være med til at sikre fagligheden i nedenstående lokalafdelinger – meld dit kandidatur til lokalledelsen inden årsmødet.

Sydjylland 11. marts.
Vestjylland 12. marts.
Nordjylland 13. marts.
Østifterne 15. marts.
Bornholm 22. marts.

Deloitte har foretaget kontrol af valget, se revisorerklæringen her.