Akademisk Arkitektforening

Politik
Ordet politik er afledt af det græske ord for bystat Polis. Politik er grundlæggende den proces hvor en gruppe mennesker tager kollektive beslutninger, for at styre eller påvirke udviklingen inden for et givent område. Selv om betegnelsen i Danmark oftest knytter sig Folketinget, kommuner og politiske partier, er politik tilstede i de mange andre dele af samfundet, herunder inden for bl.a. organisationer, virksomheder og foreninger m.v.

Det politiske system i Danmark
Folketinget er Danmarks lovgivende samling og det sted hvor Danmarks love bliver vedtaget. Folketinget er sammensat af folkevalgte politikere, som er inddelt i politiske partier, baseret på ideologi eller fælles sager.
I praksis er det danske politiske system opbygget hierarkisk. Øverst findes statsministeren, som også er regeringsleder. Den danske udøvende magt er fordelt på en række ministerier, som er der, hvor den vedtagene politik og lovgivning administreres i praksis. Til hvert ministerium er der som regel tilknyttet en eller flere styrelser, direktorater og andre institutioner. Eksempelvis er Erhvervs- og Byggestyrelsen en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet. 

Danmark har ikke tradition for flertalsregeringer hvilket betyder, at de fleste lovforslag traditionelt bliver vedtaget efter forhandlinger og kompromiser mellem regeringen og oppositionen. Ofte bliver lovforslagenes udformning også til, og påvirket, i dialog med andre interessenter uden for Folketinget. Dette er ofte organisationer som har en specifik viden om emnet, eller hvis medlemmer og interesser vil blive påvirket af en politisk beslutning. Disse organisationer mm. arbejder samtidig også mere overordnet for at påvirke den politiske eller administrative beslutningsproces i en specifik retning, som tjener organisationens interesser. Dette gøres via en organisations politiske strategi og taktik.

Politisk strategi og taktik
Som udgangspunkt er det vigtigt at skelne mellem en politisk strategi og en politisk taktik. Den politiske strategi knytter sig til det langsigtede mål som ønskes opnået, hvorimod den politiske taktik er mere indsatsorienteret og knytter sig til de nødvendige handlinger der foretages, for at opnå den politiske strategi. Selv om det langsigtede mål, og dermed den politiske strategi, godt kan ændre sig på lang sigt, er det især den politiske taktik som kan være omskiftelig og foranderlig, idet samfundet og den konkrete dagsorden hele tiden ændrer sig.

Arkitektforeningens politiske strategi og taktik
Arkitektforeningens langsigtede mål, og dermed politiske strategi, er at sikre de bedste vilkår for den enkelte arkitekt og kvaliteten af vores fælles byer, bygninger og miljø. Dette står i Arkitektforeningens formålsparagraf. For at opnå dette, arbejdes der med flere politiske taktikker samtidig og ofte foregår dette både formelt og uformelt samt på flere niveauer samtidig. Arkitektforeningen er bl.a. repræsenteret i en række politiske- og faglige råd og nævn, udarbejder høringssvar samtidig med at Arkitektforeningen blander sig i den offentlige debat, samarbejder med andre aktører og skaber opmærksomhed via andre dagsordensskabende aktiviteter såsom seminarer, konferencer og årsdage. Dette er alle aktiviteter, som er en del af Arkitektforeningens politiske taktikker, som bidrager til opnåelsen af Arkitektforeningens langsigtede mål.

Arkitektforeningen udvælger endvidere årligt en række specifikke politiske områder, som Arkitektforeningen ønsker at sætte et særligt fokus på. Disse områder er således også en del af Arkitektforeningens politiske taktik. I denne forbindelse nedsættes en task force, som arbejder indgående med den specifikke problemstilling. Task forcens arbejde munder ud i en handlingsplan og en række anbefalinger til initiativer, som Arkitektforeningens bestyrelse efterfølgende ud fra en vurdering om de tilstedeværende ressourcer, kan implementere helt eller delvist for at opnå det ønskede resultat. 

Eksempel på Arkitektforeningens arbejde med politisk strategi og taktik
Som en udløber af regerings arkitekturpolitik fra 2007 'Arkitekturnation Danmark, rammer for liv – rammer for vækst', nedsatte Arkitektforeningens bestyrelse en task force om arkitekturpolitik i kommunerne. Formålet med task forcen var at fremme det videre arbejde med arkitekturpolitik i kommunerne og forankre og videreudvikle det arbejde, som blev afsluttet ved lanceringen af værktøjer til udarbejdelse og implementering af en lokalt forankret arkitekturpolitik. Den såkaldte digitale værktøjskasse. 

Task forcens arbejde udmundede i en vision, mål, strategi og indsatsområder for Arkitektforeningens arbejde med arkitekturpolitik i kommunerne. Endvidere blev der udarbejdet en side på Arkitektforeningens hjemmeside, som giver et overblik over de kommuner som har udarbejdet en arkitekturpolitik, samt de kommuner som p.t. er i gang med at udforme en kommunal arkitekturpolitik.

Arkitektforeningen satte yderligere fokus på området i forbindelse med årskonferencen 2008, som blev afholdt under temaet ’I arkitekturens tjeneste. Arkitektforeningen og de 98 kommunale arkitekturpolitikker.

Læs mere om Arkitektforeningens arbejde med arkitekturpolitik i kommunerne