Akademisk Arkitektforening

DAC Backstage: Bagsværd Kirke med Jeppe Utzon

Bagsværd Kirke er kendt for et helt særlig lysindfald. Arkitekt Jørn Utzon byggede kirken i 1976 og erstattede dermed en midlertidig kirke efter 50 år. Tag med Dansk Arkitektur Center (DAC) på en omvisning i Bagsværd Kirke med Jeppe Utzon, der som sin farfar også er arkitekt. 

Utzons materialevalg til Bagsværd Kirke kan måske vække associationer til et industrielt formsprog med beton, aluminium og glasafdækkede partier. Men de hårde materialer bliver blødt op med Utzons store sans for rumskabende virkemidler – og derfor repræsenterer kirken en organisk og enkel arkitektur, der står som et hovedværk i nyere dansk kirkearkitektur. 

Som sin farfar, har Jeppe Utzon også fokus på i sin arkitektur, at detaljer og helhed kan arbejde sammen i et fælles udtryk – hvordan det kan lade sig gøre, er noget af det vi skal høre om, når vi besøger Bagsværd Kirke. 

Billetter via billetto

Tid:
kl. 16:30 - 18:30

Sted:
Taxvej 14
2880 Bagsværd

Oplev Utzons danske mesterværker

Den danske arkitekt fra Aalborg havde mange inspirationskilder i hele verden, og er måske mest kendt for sit arbejde med Operahuset i Sydney, men man behøver ikke at rejse helt til Australien for at besøge nogle af Utzons hovedværker. Kom med Dansk Arkitektur Center i vores Backstage-serie om Jørn Utzon, når vi får helt særlige indblik i nogle af Utzons hovedværker i Danmark. 

Lær mere om Jørn Utzon når vi fejrer den danske stjernearkitekt med en soloudstilling, der viser Utzons mange rejser og den nysgerrighed for fremmede kulturer, der prægede hans vidunderlige ikoniske arkitektur. Besøg udstillingen Horisont i DAC fra den 7. november 2018 – 3. marts 2019.

Type: 
Ekskursion
Dato: 
Tir, 19/02/2019

Kommentarer