Systemleverancer 1: København

SYSBYG inviterer hermed til en seminarrække om systemleverancer i byggeriet. Arrangementet falder som tre separate eftermiddage i februar i henholdsvis København, Århus og Lyngby med tre forskellige vinklinger.
Det første seminar vil fokusere på hvordan bæredygtig hed indenfor byggeri kan understøttes ved anvendelse af integrerede løsninger som systemleverancer eller andre produktlignende leverancer. Men hvad har industrielle systemleverancer med bæredygtighed at gøre, hvis dette begreb enkelt defineres som en ressourcebevidst tilgang til byggeri både i forbindelse med projektudarbejdelse, opførelse, drift/vedligehold, opgradering og bortskaffelse? Hvad kan industrien og en højere grad af produktliggørelse af leverancer i byggeriet byde ind med i denne sammenhæng?
En af systemleverancens store potentialer i forbindelse med bæredygtighed ligger i muligheden for at håndtere kompleksitet i byggeriet. Det kan ske ved sammensætning af integrerede videnstunge produktløsninger, der løfter større dele af design- og projekteringsarbejdet fra et projektniveau til et produktniveau. Det giver mulighed for at få bedre styr på både produktionsprocesser og materialestrømme, der kan optimeres og som jf. vugge-til-vugge tankegangen optimalt set kan udgøre lukkede kredsløb, der muliggør en forsvarlig anvendelse naturressourcer og menneskeskabte løsninger.
Anvendelsen af tilpasningsbare integrerede systemleverancer kan således skabe plads til at fokusere mere på arkitektonisk og økologisk sammenhæng fremfor fortabelse i detaljen. Endelig kan systemleverancer betragtet som adskilte bygningsdele fx ved nedrivning eller ombygning forestilles genanvendt som hele eller i dele til nybyggeri eller ombygning Herved genbruges også fremstillingsproces og indlejret designarbejde (design work), hvilket tilbyder et alternativt bæredygtighedsperspektiv.
Læs mere om seminarrækken og se programmet her
Tilmelding og pris
Arrangementerne er gratis og kræver ikke tilmelding.
Der er dog mulighed for et lettere traktement umiddelbart inden eftermiddagens program alle tre dage (se programmer). For deltagelse her vil vi gerne have en tilbagemelding senest fredagen inden de enkelte arrangementer på e-mail til følgende kontaktpersoner:
København:
E: kasper.vibaek@kadk.dk