Forstadens haver
Et af forstadens særkender er haven - et lille stykke afgrænset dyrket natur, hvor beboerer sætter deres præg og opbløder grænserne mellem ude og inde.
Parcelhaven
”Have, mindre dyrkningsareal, oprindelig altid indhegnet. Ordene have og hegn er beslægtede. Den oprindelige idé med indhegningen var beskyttelse af planter og bedre vækstvilkår. I dag er haver bl.a. en naturlig del af rummet omkring huse (villa- og parcelhushaver); de anlægges som det grønne område mellem etageejendomme (fx i gårdsanerede karréer) eller udgør jordlodden omkring kolonihavehuse. Haver har oftest en æstetisk funktion som prydhave eller holdes med rekreative formål. I mange haver findes desuden køkkenhave/nyttehave.” Lyder det i Den store danske.dk
Parcelhaven er en udvikling af tidligere tiders Haveforeninger – hvis ”parcelentreprenører” er fædre til det danske parcelhuskvarter. Her var mottoet: ”Hvert barn sit frugttræ – Hvert hjem sin have”. Målet var at folk på en nem og billig måde kunne blive ejer af egen have og med tiden få råd til at bygge et hus på grunden. Parcellerne havde en størrelse på mellem 800-1200 m2 og de var med til at fastlægge den danske norm for en parcelhusgrund.
Parcelhaverne i dag er mange steder at finde som fuldt indrettede til samvær og det daglige liv med og i den nære natur omkring boligen. Mange nye strømninger i livsstil og havekultur er repræsenteret.
En typisk parcelhave vil ofte indeholde elementer som stakit, bøgehæk, ligusterhæk og stensætning som ”territoriegrænse”. Plæne, stenbed, surbundsbed, sti og terrasse ses som en vigtig ramme for familiens udeliv sammen med prydbede, køkkenhave og krydderurtekrukker. Frugttræer og buske, ofte udvalgt efter at de også skal give gode redesteder og bær til fugle. Udekøkkenet suppleret med webergrill og bålplads har fundet plads i mange haver. Hertil leverer det populære drivhus forsyninger af frisk hjemmedyrket grønt.
Villahaven
For bybefolkningen blev villahaver en mulighed i anden halvdel af 1800-tallet, da velhavende byboere flyttede ud af de tætte byer til nyanlagte kvarterer med huse i store haver. Efterhånden blev de større byer i Danmark omgivet af villakvarterer med stille villaveje med allé plantninger, hække og hegn, slyngede havegange mellem buske, blomsterbede og græsplæner.
Kolonihaven
For de mindre velstillede var kolonihaver på lejet jord den eneste mulighed for at dyrke afgrøder. I kolonihaverne udvikledes en helt særegen havekultur, hvor en flagstang næsten er obligatorisk. Fra begyndelsen af 1900-tallet søgte en stadig større del af bybefolkningen ud i bolig med have.
Funkishaven
Funktionalismen satte også sit præg på haven. Hvor sammenhængen mellem hus og have hidtil havde været af mere formel og æstetisk karakter, blev de to nu knyttet funktionelt sammen. At huset blev åbnet mod haven ses eksempelvis i funkis boligtypen ”Bungalowen”, der typisk har en højt beliggende terrasse i niveau og forbindelse med stuen.
Forhaven mod vejen var åben og præsentabel og baghaven blev nu den ugenerte, private” lomme” til soldyrkelse og leg - et opholdssted i forlængelse af huset. En enkel have med terrasse, stor plæne og brede afgrænsede plantebede, var tidens foretrukne plan.
Planterne måtte gerne udgøre et let romantisk modspil til den nøgterne og rationelle arkitektur - såsom stensætninger med blomsterpuder, vand, græs og letløvede prydtræer.
Typehushaven
Typehushaven fra 60’erne og 70’erne kan karakteriseres som ”den nemme have”. Stedsegrønne vækster erstattede de løvfældende – forhaven præges af nåletræer som fyrre- og grantræer, tuja og taks i mange former og farver. Buske som syrener, jasminer, magnolier, troldhassel, bambus og rododendron omkranser baghavens plane og vandrette græsplæne.
Nyttehaven blev indskrænket til et bed med krydderurter. Udestuen vinder frem sammen med store glaspartier med skydedøre og udvisker grænsen mellem ude og inde. Netop den direkte og åbne forbindelse mellem hus og have var nu nærmest et krav til typehuset og terrassen, gerne flisebelagt, var bindeleddet. 
Kilder: ”Bag Hækken” af Oluf Lind og Jonas Møller, Wikipedia, Den Store Danske, Haveselskabet, C. Th. Sørensen: ”Utypiske haver til et typehus-39 haveplaner”, ”Hvem opfandt parcelhuskvarteret? – Forstaden har en historie” af Peter Dragsbo. Kulturarvstyrelsen. Boligen i byerne i 1000 år, af Peter Dragsbo.