Akademisk Arkitektforening

Åbning af Tap E Plads



De midlertidige installationer i det første byrum på Carlsberg på plads og Tap E Plads indvies med fest. 

Tap E Plads er den første ud af tre planlagte byrum på Carlsberg og ligger foran Dansehallerne. Indretningen af de tre byrum er et projekt, som i alt omfatter ca. 25.000 m2 og er udtænkt af to kreative teams bestående af: Keinicke & Overgaard + UIWE samt Primus Arkitekter + Streetmovement.

Fremover vil besøgende kunne slå sig ned i et nyt møblement bestående af tunge egetræs-sveller, som både egner sig til ophold og til fysiske udfoldelser. Kreativ skiltning er på plads. Det samme er opstribning af asfalten og et nyt podium ud for Café Elefanten med plads til borde, stole, parasoller, sandkasse og beplantning. 

Alt sammen indgår det i satsningen på at omdanne tre store og åbne asfaltpladser til steder, hvor københavnerne har lyst til at være, mens Carlsbergs byprojekt udvikler sig.  

Kom med til indvielsen og hør:
Direktør i Carlsberg Ejendomme, Lars Holten
Overborgmester Frank Jensen
Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev
Arkitekt MAA David Bülow-Jacobsen, Primus Arkitekter 

Optræden ved Streetmovement og GPT (Gerlev Performance Team) - en unik performance i krydsfeltet mellem parkour og dans. 
Café Elefanten, den første café på Carlsberg, giver et åbningstilbud på øl og pølser og en dj- spiller op på pladsen.

Arrangeret af Lokale- og Anlægsfonden - Realdania - Københavns Kommune - Carlsberg  

Dato: 
Tor, 24/06/2010

Kommentarer