Akademisk Arkitektforening

Socialministeriets forsøgs - og udviklingsmidler



Ansøgningsfrist til Socialministeriets forsøgs- og udviklingsmidler 

I forbindelse med byfornyelseslovens forsøgsbestemmelse modtager Socialministeriet nu ansøgninger om tildeling af forsøgs- og udviklingsmidler til projekter og idéer, der kan udvikle byfornyelsesområdet. Ministeriet yder tilskud til projekter, som medvirker til at løse problemstillinger eller tager udfordringer op, der er aktuelle og relevante for fornyelse og forbedring af vore byer og boliger. 

Byfornyelsens forsøgs- og udviklingsmidler har gennem årene bidraget til en løbende udvikling og tilpasning af byfornyelsen. Men der er fortsat behov for metodeudvikling og afprøvning af nye former for indsatser, der fremmer fornyelsen og forbedringen af byer og boliger, så byfornyelsen fremtidssikres og tilpasses målgrupperne. Derfor inviteres kommuner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, organisationer og foreninger, byggeriets parter m.fl. til at komme med projektidéer til aktuelle udviklingstiltag i byfornyelsen. 

Der gives tilskud til forsøgsprojekter inden for 3 temaer:

- Helhedsorienteret energirenovering med merværdi
- Frivillige som aktører i områdefornyelsen
- Unge som ressource i udvikling af mindre byer

Der er i 2010 afsat 6 mio. kr. til gennemførelse af en række forsøgsprojekter. Socialministeriet forventer i år at give tilskud til projekter i størrelsesordenen 400.000 kr. – 1.000.000 kr.

Læs mere om ansøgningsprocedure, uddybning af temaer m.m.

Kontaktpersoner
Tine Faarup, Socialministeriet T: 33 92 34 86 Julie Jettesdatter Skoven, Socialministeriet T: 33 92 94 46

Dato: 
Søn, 05/09/2010

Kommentarer