Akademisk Arkitektforening

Ferielejlighed i Berlin



Danske Byggeøkonomer ejer en lejlighed i Berlin, som medlemmer af Akademisk Arkitektforeningen kan leje for en uge af gangen.

Lejligheden ligger i Kreuzberg og huset var oprindeligt et gammelt hospital. Nu er det nænsomt blevet ombygget til et mondænt og hyggeligt lejlighedskompleks. Lejligheden ligger meget tæt på offentlige transportmidler; busser, U-Bahn og S-tog. og der er blot to kilometer ind til Berlin Mitte hvis man vil spadsere derind. Indenfor 500 meters afstand ligger der et væld af spisesteder, supermarkeder, små gallerier og butikker. Den trendy Bergmannstrasse ligger blot 700 m fra lejligheden.

Lejligheden
Lejligheden er på 78 kvm og er i to etager. Den indeholder åbent køkken i forbindelse med stuen, hvor der er direkte udgang til en altan. Ovenpå er der et dejligt badeværelse med karbad og et stort soveværelse. Der er sovepladser til op til 6 personer; dobbeltseng i soveværelset, sovesofa i stuen, og desuden er der to madrasser, primært til lette personer eller børn. Madrasserne kan lægges ude på den store repo ovenpå. Der er også en babyseng, som kan slås op.

Til lejligheden hører en parkeringskælder.