Barcelona

Er du Arkitekt MAA, har du mulighed for at leje Arkitektforeningens ferielejlighed i Barcelona, der ligger placeret i bydelen Eixample.
Eixample som er resultatet af Ildefons Cerdà’s udvidelsesplan af Barcelona fra 1859. Kun få hundrede meter væk, finder man den smukke Rambla de Catalunya og den prægtige Passeig de Gràcia, med bygninger i den lokale ”modernista stil (Gaudí, Montaner og Puíg i Cadafalch). Der er ca. 15 min. gang til Plaza Catalunya, Barrí Gotic og ramblaen. Det er en smuk vandretur at gå ned ad Rambla det Catalunya eller Passeig de Gràcia, med fine bygninger (Casa Milà og Casa Batlló) og lamper tegnet af Gaudí.
På Gran de Gràcia (ca. 100 meters gang fra lejligheden) ligger metrostationen Fontana (grøn linje), der på under fem minutter transporterer en til Plaza Catalunya Barrio Gotico og Ramblaen. Hvis man vil mod centrum, skal man køre mod Zona Universitaria, hvor byens offentlige universitet og bl.a. arkitektskolen ligger.
Praktiske oplysninger
Lejligheden er på 82 m2 og indeholder 6 sovepladser. Der er en entre, stort køkken, der er åbent indtil stor stue/alrum, hvortil der hører 2 balkoner, 2 soveværelser (1 med balkon) og et stort badeværelse med badekar/brus. Med til lejligheden hører også en 38 m2 stor privat tagterrasse.
Lejerne skal selv medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker etc. Der må ikke medbringes husdyr.
Udover lejen betales et depositum på kr. 500, der refunderes, når nøglen er tilbageleveret. El- og vandforbrug er inkluderet i lejen.
Lejeperioden strækker sig fra lørdag til lørdag.
Pris pr. uge fra: 5.300 - 6.700 kr.