Akademisk Arkitektforening

Arkitekters virke

Vedtaget af AAs repræsentantskab 30. maj 2008

§ 1. Indledning
 
Denne vedtægt beskriver de forhold, som er grundlæggende for arkitektens virksomhed og for de opgaver denne virker ved.

Det forudsættes, at arkitekten er i besiddelse af faglig viden, erhvervet gennem studium og virksomhed, og at arkitekten herved har vist sig kvalificeret til medlemskab af AA.

Vedtægtens formål er at vejlede arkitekten og dennes opgavestiller således, at samvirket kan forløbe på en tilfredsstillende måde for begge parter.

Det er en forudsætning for arkitektens virke, at vedtægtens henstillinger og vejledninger følges af arkitekten.

§ 2. Definitioner
Ved arkitekt forstås arkitekten personligt el¬ler, såfremt arkitektvirksomheden drives i selskabsform, dette selskab.

Såfremt virksomheden drives i selskabsform, må selskabsnavnet hverken påføres betegnelsen MAA eller AA.

Der henvises til AAs love § 6, der omhandler arkitekters virke i selskabsform.

Arkitekten virker som rådgiver ved forskellige opgaver, hvor opgavestilleren har forskellig status, i forhold til rådgivningens resultat.

Arkitekten kan eksempelvis virke ved/i følgende opgavesituationer:

A.

Som rådgiver for en opgavestiller hvor der er sammenfald mellem ejer og bruger til det, der skal frembringes, som en del af rådgivningsydelsen.

Rådgiveren er opgavestillerens uafhængige tillidsmand og rådgiver.

Arkitekten modtager alene sit honorar fra opgavestilleren og må ikke modtage eller kræve ydelser fra andre, med mindre sådanne ydelser kommer opgavestilleren til gode.

Står rådgiveren i et sådant forretnings-, familie- eller lignende forhold til en anden i sagen involveret part, at der kan rejses tvivl om virket som opgavestillerens uafhængige tillidsmand, skal opgavestilleren orienteres herom og betydningen heraf.

B.

Som rådgiver for en opgavestiller, hvor det der skal frembringes videreformidles af opgavestilleren til den fremtidige bruger.

Rådgiveren modtager honorar af opgavestilleren for den aftalte rådgivningsydelse.

Kontakt mellem bruger og rådgiver kan alene formidles af opgavestilleren.

C.

Som rådgiver for en opgavestiller, hvor valget af rådgiver er afgjort efter konkurrence mellem flere rådgivere.

Rådgiveren modtager honorar af opgavestilleren. Alle ydelser ud over det i konkurrencen fastlagte honoreres særskilt.

Ved opgaver der udbydes iht. tjenesteydelsesdirektivet (2004/18 EF) forholdes tillige hertil.

D.

Som rådgiver for en opgavestiller, hvor det som frembringes, af opgavestilleren gøres til genstand for produktion i flere eksemplarer.

Rådgiveren modtager sit honorar af opgavestilleren i form af særskilt honorar for udvikling og/eller royalty af det producerede antal.

§ 3. Etisk grundlag
Arkitekten skal i sit virke for opgavestilleren stille al sin viden og erfaring til rådighed med det formål at tjene opgavestilleren i det om¬fang dette ikke er i strid med fagets etiske standard.

Hvis en opgave skønnes at stride mod almene interesser skal opgavestilleren gøres opmærksom herpå med henblik på ændring af opgavens karakter. Hvis dette ikke lykkes skal opgaven afvises.

§ 4. Kollegialitet
 
Arkitekten skal i sit virke udvise god kollegial adfærd.

Hvis en arkitekt ved overdragelse af en opgave, fra en opgavestiller, har grund til at tro, at samme opgave tidligere er overdraget til en kollega, bør arkitekten orientere sin kollega.
Tilsvarende forholdes i tilfælde, hvor der er tale om parallelle opgavestillere.

§ 5. Virksomhed i udlandet
 
Medlemmer, der udøver virksomhed i udlandet, skal overholde de regler for arkitektvirksomhed, som er foreskrevet af arkitektforeningen i det pågældende land.

§ 6. Aftalen
Aftaler om udførelse af rådgivning bør fastlægges skriftligt.
Aftalen bør indgås på grundlag af den til enhver tid gældende "Almindelige betingelser for rådgivning", ABR.

§ 7. Ophavsret/Ejendomsret
 
Opgavestilleren er, i det omfang det er forudsat i aftalen mellem parterne, berettiget til at anvende det materiale, som af arkitekten er udarbejdet for den pågældende opgaves løsning. Arkitekten har i øvrigt alle rettigheder over sine ideer og sit udarbejdede materiale.

§ 8. Tavshedspligt
 
Arkitekten er pligtig at iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som arkitekten måtte få kendskab til gennem sit virke for opgavestilleren.

§ 9. Tvistigheder
 
Stk. 1. I tilfælde af tvistigheder, som vedrører forhold, der henhører under denne vedtægts område, er en arkitekt pligtig - med de i stk. 2 indeholdte begrænsninger - at underkaste sig en afgørelse inden for AAs rammer, forudsat at vedkommende var medlem på det tidspunkt, da årsagen til tvisten fremkom, eller da den rådgivning eller det arbejde, hvorom tvisten drejer sig, blev overdraget.

Stk. 2. Tvist mellem en arkitekt og dennes opgavestiller i anledning af arkitektens løsning af en opgave afgøres af Byggeriets Voldgiftsret i overensstemmelse med be¬stemmelserne herom i ABR 89, kap. 9.

Rene honorartvister, jf. ABR 89, afsnit 9.03., behandles af AAs Retsudvalg, i henhold til dettes vedtægt, med mindre andet er aftalt.

Stk. 3. De her nævnte forpligtelser kan en arkitekt ikke unddrage sig ved udmeldelse af AA.

§ 10. Overholdelse af love og vedtægter
 
AAs medlemmer er forpligtet til at overholde AAs love og vedtægter, herunder reglerne i nærværende vedtægt.

Foreligger der for bestyrelsen oplysninger, som lader formode, at et medlem har overtrådt AAs love og vedtægter, skal AAs bestyrelse træffe beslutning om, hvorvidt der skal rejses sag mod det pågældende medlem i overensstemmelse med AAs love § 18.