Akademisk Arkitektforening

10.000 World Architects Exhibition



Én arkitekt, ét billede, 10.000 deltagere = 10.000 World Architects Exhibition.
I forbindelse med den internationale arkitektforening, UIA’s Tokyo 2011 kongres inviteres arkitekter fra hele verden til at bidrage med ét billede til udstillingen 10.000 World Architects Exhibition.

For at markere hvad UIA’s Tokyo 2011 kongres handler om, inviterer arrangørerne nu alverdens arkitekter til at deltage i udstillingen 10.000 World Architects Exhibition. Formålet med udstillingen er at skabe kulturel forståelse gennem arkitektur ved at vise den kulturelle mangfoldighed i forskellige arkitektoniske projekter fra hele verden. Ved at give arkitekter en samlet platform at udstille deres forskellige projekter på er intentionen, at skabe et rum hvor budskabet og billedet kan nå et bredt verdenspublikum.

Læs "Mød alverdens arkitekter i Tokyo"

10.000 billeder
Ét billede pr. arkitekt er formlen bag udstillingen, der kan ses på nettet. Arrangørerne af Tokyo 2011 kongressen regner med, at godt 10.000 arkitekter fra hele verden vil deltage i kongressen og derfor håber de også, at hver deltager vil oploade et billede til udstillingen.

Udstillingen er dog ikke begrænset til deltagerne på Tokyo 2011 kongressen, men er åben for alle og det er gratis at deltage. Det eneste krav er, at man som bidrager, har deltaget i det projekt, der oploades et billede af.

Udstillingen kan ses her, hvor bidrag også kan foretages.

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.