Afbureaukratiser byudviklingen
Skal vi bygge i kystzoner, indrette erhverv i nedlagte landsbrugsbygninger og bygge solitært?
Den 28. februar var der eksperthøring i Miljø- og Planlægningsudvalget på Christiansborg om regeringens forslag om en liberalisering af planloven, der skal føre til vækst i udkantsområderne. Peder Baltzer Nielsen, stadsarkitekt i Aalborg Kommune og Arkitektforeningens næstformand var indkaldt som ekspert på foreningens vegne og præsenterede argumenter for og imod det nye planlovsforslag.
Solitært byggeri
Solitært byggeri er et af forslagene i regeringens planlovsudspil. Arkitektforeningen finder det problematisk med carte blanche til solitært byggeri i landzoner og yderområder. Solitært boligbyggeri ødelægger nemlig ofte kommunernes forsøg på at skabe liv i eksisterende landsbyer, da det ikke er en del af den bymæssige sammenhæng.
Erhverv i landbrugsbygninger
Planlovsforslaget lægger op til, at det skal blive lettere at etablere nye erhverv i nedlagte landbrugsbygninger. Det kan være problematisk i forhold til en bæredygtig byudvikling, ikke mindst, fordi lovforslaget ikke lægger op til, at der skal være et loft over, hvor meget erhvervsbygningerne må udvides.
”Det er vigtigt, at vi tager udgangspunkt i eksisterende byer, finder stedsidentiteten og understøtter den med nye boliger, institutioner og arbejdspladser,” siger Peder Baltzer Nielsen.
Byudvikling i kystzoner
Et af de mest omdiskuterede emner i det nye planlovsforslag er forslaget om at gøre det lettere få byggetilladelse i kystzoner. Peder Baltzer Nielsen er ikke afvisende overfor en vis form for byudvikling i kystnærhedszonen, men det er altafgørende, at det sker på et arkitektfagligt grundlag – og ikke alene på et miljømæssigt grundlag:
”Det er ikke tilstrækkeligt kun at kortlægge naturforhold, og så bare bygge løs, fordi naturen tilfældigvis godt kan tåle det. Vi skal fortsat kun tillade byggeri ved eksisterende byer, men forskellen er, at nu skal det ske med afrunding – ikke blot i pagt med omkringliggende natur og landskab - men også via en kvalitativ by- og landskabsplanlægning,” siger Peder Baltzer Nielsen.
Ikke kun bagud – også til siderne
Peder Baltzer Nielsen understreger, at staten i forbindelse med ny planlov bør formulere en vejledning, der justerer den eksisterende vejledning fra 1993.
”En sådan justering vil betyde, at man også må bygge byerne ud til siderne og ikke kun bagud, som tilfældet er i dag. Arkitektforeningen har tillid til, at vi har så mange dygtige arkitekter og planlæggere, at vi kan skabe gode og professionelle løsninger i høj kvalitet. Kommuneplanen bør bruges mere offensivt til at udpege, i hvilke af landets mange kystbyer, der skal ske en byudvikling. Kommuneplanen bør desuden bruges til at skabe de bedste afrundinger af eksisterende byzoner, med respekt for den lokale stedsidentitet, landskabet og med fokus på høj kvalitet,” siger Peder Baltzer Nielsen.
Ikke flere paragraffer, tak
Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at kommunerne skal sige ja til bestemte byggerier i landzoner. Til det siger Peder Baltzer Nielsen:
”Det ville være fantastisk, hvis vi kunne blive fri for flere restriktive lovparagraffer, hvor staten bestemmer, hvad den enkelte kommune skal gøre og tvinges til at sige ja til. Det ødelægger nemlig kommunernes forsøg på at arbejde seriøst med udviklingen - en udvikling der, både i og uden for yderområderne, er i vanskeligheder. I dag laves der enten en byggetilladelse eller en stor, forkromet planproces efterfulgt af en byggetilladelse. Lad os finde en mellemform, hvor vi gør det muligt at bygge med tidsbegrænsede tilladelser, og hvor planlægningshensyn er indarbejdet i tilladelsen. Der er brug for en afbureaukratisering af byudviklingen, så vi kan agere hurtigere i markedet. ”
Baggrund:
Regeringens forslag om liberalisering af planloven skal til tredjebehandling i løbet af marts måned. Forslaget bliver efter al sandsynlighed vedtaget.
Læs artiklen Forslag om ny planlov skaber debat
Se hele lovforslaget på Folketingets hjemmeside
Foto: Kystlandskab ved Djursland.