Akademisk Arkitektforening

Alle veje peger mod cradle to cradle



Det stigende behov for genanvendelse af råstoffer er en fantastisk mulighed for kreativitet og innovation, mener David Goehring fra hollandske Rau Architects - et af de førende cradle to cradle-arkitektfirmaer i Europa

David Goehring ser ikke på klodens tilstand med dommedagsagtige briller, men derimod med optimisme menneske. Goehring mener nemlig, at vores miljøproblemer med færre og færre råstoffer og for meget CO2 ikke er en human afslutning, men en ny begyndelse. Det skriver Licitationen i et interview med David Goehring den 8. august 2011.

Situationen kan sågar være med til at skærpe vores kreative sanser og fremme større harmoni med naturen, mener Goehring, der oprindeligt havde tegnestue i Minnesota, USA, men som nu har helliget sig cradle to cradle i arkitektur med fokus på realisering hos hollandske Rau Architects.

”Der er endnu nogle, der betragter cradle to cradle som en grøn filosofifor de frelste, men der er sket rigtigt meget nu, og flere ser nu cradle to cradle for, hvad det er. En mulighed for, at vi kan have det både kreativt og behageligt, men vel at mærke uden det går ud over nogen og noget”, siger David Goehring til Licitationen.

Hermed mener Goehring ikke, at klodens øjeblikkelige diagnose ikke er kritisk:

”Mange af de råstoffer, der i dag er selvfølgelige i industrien og byggeriet, er væk om få årtier. Bare i en Iphone er der seks til syv typer materialer, som er væk om 10 år.”
Derfor er det nu, at vi skal til at ændre livsstil. Og faktisk er der ikke længere et valg. Der er ingen vej uden om metoderne, der ligger i cradle to cradle-tankegangen, siger David Goehring.



Læs hele interviewet med David Goehring i Licitationen

Læs mere om Rau Architects.

 

Foto: RAU Architects' tilbygning til Verdensnaturfondens hollandske hovedkvarter i Utrecht, bygget efter cradle to cradle principper.

 

Kommentarer