Arkitektur og Energi - Nu er A+E:3D på banen!

At sammentænke arkitektur og energi er en kongstanke i applikationen A+E:3D – og 31. marts, 2011, udgives A+E:3D BETA.
Arkitektur er en sammensat balance, der består mellem så forskellige og oftest umålelige parametre som skønhed, holdbarhed og brugbarhed. At skabe arkitektur forudsætter evne til at arbejde i tre dimensioner og tænke i helheder. Energi er ligeledes et sammensat begreb, bestående af mange, som oftest målbare parametre, som hver især kræver stor indsigt for at kunne integreres i det væv, der udgør god arkitektur.
Fase 1 af udviklingsprojektet A+E:3D afsluttes med udgivelsen af A+E:3D BETA. A+E:3D BETA kan håndtere enkle bygningsgeometrier dvs. enkle, firkantede bygningsformer. Det er et beregningsprogram, hvor arkitekter og andre rådgivere via et overskueligt og let tilgængeligt interface kan beregne energiforbrug, dagslysforhold og termiske indeklimaforhold på sådanne 3D skitsemodeller af bygninger. Udviklingen af A+E:3D er finansieret af ELFORSK.
3D‐skitser, der er mere komplekse end enkle modeller, kan endnu importeres og beregnes i programmet. Med en ny bevilling fra ELFORSK i ryggen går projektgruppen bag A+E:3D nu videre i fase 2 med at udvikle A+E:3d frem mod version 1.0/2.0,. Fase 2 vil omhandle videreudvikling af værktøjet, så det kan håndtere komplekse bygningsgeometrier og give mere kompleks feedback til brugeren.
Mere info
Du har muligheden for at se programmet demonstreret som en del af kurset, ARKITEKTUR + ENERGI ‐ DIGITAL MODELLERING, der afholdes i Arkitektforeningen, 06. april, kl. 13‐16. Henvend dig til Dorte Maria Vestergaard dmv@arkitektforeningen.dk herom.
Du har også muligheden for at påvirke A+E:3D 1.0/2.0 og give dit besyv med i den udviklingsproces, som går i gang nu, på en brugerworkshop, der afholdes 13. april, kl. 13‐16, i Arkitekternes Hus. Henvend dig til Annette Blegvad ab@arkitektforeningen.dk herom.
Vi vil gerne høste af arkitekters erfaringer med at anvende A+E:3D BETA, og opfordrer dig derfor til at melde dig som tester på www.apluse.dk, hvorfra du kan downloade A+E:3D.
Yderligere oplysninger fås hos:
Vibeke Grupe Larsen (projektleder), VGLCPH
E: vgl@vglcph.dk
T: 26280289
og/eller
Jørn Borup Jensen (Forskningskoordinator), ELFORSK,
E: jbj@danskenergi.dk
T: 35300934