Arkitekturpolitik i hele landet
Det går fremad med de kommunale arkitekturpolitikker.
Af Martin Yhlen
Det skrider ikke fremad med syvmileskridt, men inden for de senere år er antallet af danske kommuner, der har en arkitekturpolitik steget, og det er særlig positivt set i lyset af, at Arkitektforeningen netop har haft kommunernes arkitekturpolitik som særligt indsatsområde, bl.a. med tilknytning af en task force.
18 kommuner har en arkitekturpolitik
I dag har 18 ud af Danmarks 98 kommuner en arkitekturpolitik, og det er i høj grad MAAerne, som er de overordnet ansvarlige for den kommunale arkitekturpolik rundt omkring i landet.
Derudover er 13 kommuner i gang med at udvikle en arkitekturpolitik, og går alt efter planen, så vil omkring 1/3 af landets kommuner inden for overskuelig fremtid have udarbejdet og implementeret deres arkitekturpolitik.
Det viser en undersøgelse, som Arkitektforeningen gennemførte i april 2011. Alle danske kommuner modtog et elektronisk spørgeskema, og svarprocenten var oppe på godt 67%.
Kommuner med ressourcemangel
Udvikling af politikområder koster både tid og penge. Men kommunerne har i de senere år haft sparerunder og en periode med nulvækst, og Arkitektforeningens undersøgelse bekræfter, at ressourcemangel i høj grad er hovedårsagen til, at mange kommuner ikke har fået en arkitekturpolitik. Her er det imidlertid overraskende, at det især handler om personalemangel – fremfor mangel på penge.
Arkitektforeningen og den kommunale arkitekturpolitik
Arkitektforeningens undersøgelse viser også, at der ude i landet er stort kendskab til Arkitektforeningens arbejde med arkitekturpolitik og til den digitale værktøjskasse for udvikling af en kommunalarkitekturpolitik, som Arkitektforeningen og Dansk Arkitektur Center stiller til rådighed for kommunerne.
Læs mere om Arkitektforeningens undersøgelse og se listen over de 18 kommuner, der i dag har en arkitekturpolitik.