Arkitekturpolitikken på Frederiksberg?
Den 1. maj står Frederiksberg Kommune uden stadsarkitekt, fordi arkitekt MAA Ejvind Rostgaard går på pension efter 37 år som arkitekturens frederiksbergske frontkæmper.
”Hvad angår en kommende stadsarkitekt så har Frederiksberg Kommune endnu ikke taget stilling hertil. Det er hensigten, at der inden for de kommende år skal udarbejdes en samlet arkitekturpolitik på Frederiksberg,”siger byplanchef Karl Topsøe Jensen til Arkitekforeningen.
Hvad sker der mon i bygge- og planafdelingen på Frederiksberg Rådhus, når Frederiksberg Kommunes stadsarkitekt siden 1974, den arkitekt MAA Ejvind Rostgaard, går på pension ved udgangen af marts? Arkitektforeningen har spurgt byplanchef Karl Topsøe Jensen, som svarede:
”Frederiksberg Kommune har endnu ikke taget stilling til en ny stadsarkitekt. Men kommunalbestyrelsen på Frederiksberg vægter bygningskulturen, byens arkitektur og æstetikken i byrummet meget højt – både for så vidt angår opretholdelse og bevaring af de eksisterende bevaringsværdige bygninger og bymiljøer – og etablering af nye tidssvarende bygninger og pladser, hvor vi lægger vægt på fremme arkitektoniske nyfortolkninger med høj æstetisk og materialemæssig kvalitet.”
Stadsarkitekt Ejvind Rostgaard, der for nylig fyldte 70 år, har ledet mange af Frederiksbergs Kommunens store udviklingsprojekter og byfornyelser. F.eks. Nilfiskgrunden, Den Kongelige Porcelainsfabrik, Copenhagen Business School, Frederiksberg nye bymidte, Zoo med elefanthuset og åbningen mod Frederiksberg Have, metroen og den grønne sti, som løber tværs gennem kommunen. Og med den gældende Kommuneplan 2010 på plads kan Frederiksberg Kommune fortsætte, når den snart forhenværende stadsarkitekt snart holder op på rådhuset.
24 kulturmiljøer og en arkitekturpolitik
I Frederiksbergs Kommuneplan 2010 er der udpeget 24 kulturmiljøer, hvor man skal være særlig opmærksom på at tage hånd om disse miljøer. Og der er udpeget hen ved 3000 bevaringsværdige bygninger, der bl.a. skal sikres gennem bevarende lokalplaner, forklarer byplanchef Karl Topsøe Jensen:
”Endvidere sker der et fortsat arbejde med arkitekturpolitiske tiltag og udarbejdelse af manualer og vejledninger for bl.a. renovering af facader og skilte, opsætning af altaner på eksisterende facader, design af byudstyr mv. Det er hensigten, at der inden for de kommende år skal udarbejdes en samlet arkitekturpolitik på Frederiksberg. Og af konkrete tiltag kan peges på, at Frederiksberg Kommune arrangerer en årlig bygningspræmiering med en arkitektonisk bedømmelse og præmiering af det seneste års nyopførte bygninger, et arrangement med stor bevågenhed.”
Foto: I vintermånederne bliver pladsen foran Frederiksberg have, Frederiksberg Runddel, omdannet til skøjtebane - Wikimedia Commons.