Akademisk Arkitektforening

Billige boliger i slutspurt om Årets Arne


Tegnestuen ONV er nomineret til Årets Arne for deres billige boliger og byggerier


Det er Arkitektforeningens lokalafdeling i Købehavn, der indstiller og uddeler årets Arne. I deres begrundelse for at nominere ONVs billige byggerier, lyder det:

"I en tid hvor flere og flere bliver boende i byen, og hvor unødig luksus, prestige og forbrug disharmonerer med de økonomiske forhold, og hvor stadig flere får svært ved at bo til dyre priser, er det afgørende, at der findes arkitekter, der løfter opgaven med at skabe rammer for at bo billigere.

ONV har igennem 2010 stået bag en række byggerier, hvor almenboligbyggerier og typehuskoncepter med den gode bolig til en rimelig pris er i fokus.

ONV arbejder med begrebet basisboligen, hvor essensen af en bolig er i centrum: ONV skærer med deres boligkoncept ind til de grundlæggende og væsentlige behov, hvor præfabrikationsteknologien og den industrialiserede bolig anvendes i et mangfoldigt spektrum på baggrund af tæt dialog med producenterne.

Hvis ambitionen om at imødekomme tidens behov for god, billig arkitektur og markedet generelt fortsat kan kvalificeres i den retning, som vi ser det hos ONV, kan det kun gå den rigtige vej."


Årets Arne uddeles ved nytårskuren i Arkitekternes Hus den 20. januar.

Læs mere

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.