Akademisk Arkitektforening

Billigere at bygge bæredygtigt



44 procent af byggebranchen svarer i ny undersøgelse fra arkitektvirksomheden Arkitema, at det er blevet billigere at bygge bæredygtigt.


Undersøgelsen, der er udført blandt entreprenører, bygherrer, byggefirmaer og developere, viser at, 44 procent vurderer, at priserne er faldet 1-10 procent de seneste tre år. 41 procent svarer, at prisen er uændret. Kun 15 procent mener, at byggeomkostningerne er vokset.

”Ud over finanskrisens pres på priserne har det også spillet ind, at både byggebranchen og arkitekterne i dag kan levere mere standardiserede og konkurrencedygtige ydelser. Bæredygtighed er ikke længere en særydelse. Der er heller ikke behov for voldsomme teknologiske løsninger, men mere integrerede designs og mere passive energiløsninger,” siger kommunikationschef hos Arkitema, Holger Dahl.

Og prisen på bæredygtigt byggeri ventes at falde yderligere i de kommende år. Hos Arkitema har man i løbet af de seneste år set markedet for bæredygtige bygninger støt og roligt vokse. Firmaet startede for ca. 30 år siden sin egen bæredygtighedsafdeling, der forsker i udviklingen af bæredygtige designs og produkter.

Arkitema har lavet undersøgelsen i samarbejde med BullsEye Communications.

Læs mere hos Arkitema


Foto: Johan Rosenmunthe

Kommentarer