Akademisk Arkitektforening

Behovet for grundige arkitektoniske analyser af det almene boligbyggeri og genfortolkning af de almene boligområder, ghettodefinitioner og meget mere, var nogle af de emner, der blev taget op til diskussion, da Arkitektforeningen holdt politisk debataften onsdag den 19. januar med Boligforliget fra november 2010 på dagsordenen.

Arkitektforeningens formand, Natalie Mossin styrede slagets gang. Omkring 30 arkitekter MAA havde fundet vej til Arkitekternes Hus, og inden diskussionen gik i gang, var der oplæg fra paneldeltagerne:  professor, arkitekt MAA Claus Bech-Danielsen fra SBI (Statens Byggeforsknings Institut), Aalborg Universitet og folketingsmedlemmerne Morten Østergaard, finansordfører  for Det Radikale Venstre og Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører for Venstre. 

Hvad er en ghetto?
”Arkitektur alene løser ikke sociale problemer, og vi er meget optaget af, at tingene går hånd i hånd: At når man går i gang med renoveringer i udsatte boligområder, så sker det i regi af helhedsplaner, der både fokuserer på de fysiske forandringer af bygningerne og området  – og som er koblet med boligsociale tiltag. Det er helt afgørende f.eks. i Gellerup,”  sagde folketingsmedlem Morten Østergaard (B), der var glad for boligaftalen, også selv om Det Radikale Venstre har taget forbehold for definitionen af det, der nu også i officielt lovgivningssprog kaldes en ghetto:  

”Vi skal fokusere på de sociale problemer, som vi rent politisk kan gøre noget ved. Det tredje punkt i regeringens ghettodefinition handler imidlertid om antallet af beboere med anden etnisk baggrund. Det kan man jo ikke gøre noget ved, og det er jo ikke noget problem som sådan. I Danmark har de sociale problemer bare en etnisk slagside, men det er farligt at gøre det til selve problemet. Og i det hele taget er ghettolistens definition meget sårbar. Der skal kun flytte en tidligere straffet person til eller fra et boligkvarter, før man ryger på eller ud af listen igen. Det er ikke hensigtsmæssigt, at en enkelt til-eller fraflytning af en tidligere straffet kan komme til at betyde rigtigt meget for renoveringen. ”

Fysisk renovering hånd-i-hånd med social indsats
På Christiansborg  har aftalen om renoveringen af de almene boliger kommet til at handle rigtigt meget om penge. Det har efter Morten Østergaards mening været lidt af en pseudodiskussion, for det drejer sig om Landbyggefondens midler, og det er som sådan lejernes egne penge  –  eller lånte penge mod forventet indbetaling fra lejerne på sigt:

”Vi nåede et resultat der betyder, at vi næsten fordobler indsatsen næste år i forhold til i år. Her er det altafgørende, at de fysiske renoveringer kommer til at indgå i helhedsplaner med sociale indsatser. Det er fantastisk vigtigt, at de ting sker på tværs. Man kan ikke pjække fra sit hjem, så den sociale indsats er ikke til at komme udenom. Men på Christiansborg kan vi ikke lovgive os til lokale løsninger  – her skal indsatsen skræddersyes og rykkes  tættere på.  Og min største anke mod den ghettoindsats, som blev vedtaget er, at der ikke blev afsat tilstrækkelig ’krop bag’ den sociale indsats. Med renoveringsaftalen får vi gjort rigtigt meget ved den fysiske side af sagen, og vi har også fået taget hul på det sociale. Men når man nu har et område som f.eks. Gellerup med 10.000 beboere –  det mest børnerige område i Danmark, hvor en fjerdedel lever i fattigdom –  så er man nødt til at supplere med en social indsats, hvis der skal skabes reel forandring.” 

Nyt erhvervseventyr
Morten Østergaard fremhævede, at når der bygges nyt og renoveres i den størrelsesorden, der er tilfældet i den almene sektor, så har vi også en væsentlig potentiel innovation og drivkraft i byggeriet:

”Det er oplagt, at vi får kigget på, at man ikke bare gør det, man skal, når den almene sektor renoveres –  men at man også går videre og får eksperimenteret med materialevalg og teknologi. Hvis vi forstår at udvikle disse ting, så har virksomhederne, der skal levere, en god basis for at gå ud i andre lande og eksportere løsningerne. Hvis vi kobler kompetencer på energi- og klimaområder med den relativt store omsætning i den almene sektor, så tror jeg, vi har mulighed for at skabe et nyt erhvervseventyr  og vækst, samtidig med at vi er med til at løse en af vores helt store udfordringer, nemlig klimaet, som i høj grad hænger sammen med det energiforbrug, der er i boligerne. Det Radikale Venstre ser gerne, at vi kommer i gang så hurtigt som muligt med støtte fra Landsbyggefonden.”

Ejerskabet 
Torsten Schack Pedersen (V) talte om værdien af forskellighed og var en varm fortaler for blandet  beboersammensætning   – og  ligesom den radikale politiker fokuserede venstremanden  også på betydningen af helhedsplaner og den sociale indsats:

”Med aftalen om renoveringer i den almene sektor har vi lagt kimen, men det er rigtigt, at stort set hele den sociale side mangler. Her skal vi tænke og handle lidt mere strategisk end hidtil, og her er ejerskabet vigtigt. Jeg tænker ikke bare på det fysiske ejerskab men også det ’at man føler medejerskab’ – for i begge tilfælde passer man bedre på tingene. Det handler om ’de knuste ruders politik’: at vi skal være hurtige til at tage fat, for hvis den første rude er knust eller en nedtur ikke bliver taget i opløbet, så går det hurtigt og så er det meget vanskeligt at sætte en stopper for forfaldet. Omvendt gælder, at hvis man er stolt over det sted, man bor og ikke føler, at man behøver undskylde adresse, så føler man også medansvar, og her kommer hele den sociale indsats ind i billedet.”

Energirenovering – en fælles interesse
I forbindelse med energirenoveringer i det almene boligbyggeri kom Torsten Schack Pedersen ind på den generelle problemstilling i relationen mellem lejer og ejer:

”Hvorfor skal en ejer lave energirenovering, hvis det ender med at blive lejeren, der scorer hele gevinsten? Hvorfor skifte utætte vinduer ud i stedet for bare at lade lejeren betale for de ekstra varmeudgifter?
Her kunne jeg godt tænke mig, at man begyndte at se lidt mere åbensindet på denne problemstilling, sådan at man fandt frem til forskellige løsninger, hvor man så at sige delte i porten. At der f.eks. blev gennemført en energibesparelse, hvor der både blev skruet lidt op for huslejen og lejeren fik en lidt mindre varmeregning,” sagde Torben Schack Pedersen, som gerne så, at der blevet kigget nærmere på huslejeudviklingen i det langsigtede perspektiv. 

Danmarks største byggeeksperiment
Med udgangspunkt i evalueringer af 60ernes og 70ernes almene boligbyggeri slog Claus BechDanielsen fast med syvtommersøm, at arkitektur alene ikke løser nogen problemer, ligesom arkitekturen alene ikke genererer problemer.

Da de almene boliger i sin tid blev opført, var vejen frem at få afskaffet bolignøden ved at få industrialiseret byggeriet i en fart med en masse ufaglært arbejdskraft , fortalte han. I 1960-70 lykkedes det at få opført 600.000 boliger, som i dag udgør 70% af boligmassen. Plusordene dengang var lighed, masseproduktion og enhed, hvor alle havde tilgang til samme boligkvalitet. Men kritikken og problemerne lod ikke vente på sig. Nye plusord dukkede op: mangfoldighed, individualitet og forskellighed. Dertil kom alle de konkrete byggetekniske problemer, betonskader, revner i facaden, utætheder i de flade tage, som har kostet enorme summer i renovering: 

”I kølvandet  fulgte lynhurtigt alle de sociale problemer. Bebyggelserne blev hjemsted for folk på overførselsindkomst, indvandrergrupper, flygtninge og andre ressourcesvage befolkningsgrupper.  Og så er der de overordnede arkitektoniske problemer, hvor det altoverskyggende problem er den store skala, som igen betyder mangel på ejerskab og identifikation. Men arkitektonisk kvalitet, kvalitet i boligen og i de fysiske omgivelser har stor betydning for os alle sammen. Boligen er vores æstetisk-fysiske visitkort, og det kan være problematisk for nogle af dem, der bor i ghettoerne.”

Byggeteknisk ambulancetjeneste
Hvis man skal have støtte fra Landbyggefonden, så skal man kunne dokumentere, at man har byggetekniske problemer.  Byggetekniske problemer lukker op for kassen, og så er der penge til renoveringsfester med 12-15 års mellemrum. Typisk starter man med en tilstandsrapport, og typisk bliver de sociale problemer også dokumenteret præcist, mens det arkitektoniske derimod kommer temmelig sent ind i billedet: 

”Der er et udtalt behov for grundlæggende analyser af de rumlige arkitektoniske aspekter og overvejelser om, hvordan vi kan forestille os disse bebyggelser i fremtiden. Der er behov for arkitektkonkurrencer om, hvordan vi kunne tænke os, at livet i de almene boligområder skal udvikle sig og leves. Er det f.eks. forstad eller by? Foreløbig kredser den arkitektoniske analyse kun om det monotone, ensartede og kedsommelige uden at gå ind til kernen af problemet.  Resultatet er byggeteknisk ambulancetjeneste. Man har ofte kritiseret de almene bebyggelser for at være opført alt for hurtigt i alt for dårlige materialer, og så går man ud og renoverer endnu hurtigere i endnu ringere materialer.  Resultatet er, at nogle af de oprindelige arkitektoniske kvaliteter indimellem går tabt –  f.eks. forholdet mellem lys og skygge eller kontrasten mellem let og tung.  ”

Beboerdeltagelse og fremtidssikring
Claus Bech-Danielsen understregede også, at det var vigtigt at kigge bag facaden og ind i de boliger, hvor mennesker jo har deres hjem – en følelsesmæssig relation, der kan give irrationelle reaktioner og som måske har kostet blod, sved og tårer.

”Vi skal passe på, at vi ikke én gang til kommer med alt for mange løftede pegefingre, sådan at det kun bliver dem i det almene byggeri, der står for skud og skal bære alt det, fagfolk synes er godt og rigtigt, mens parcelhusfolket kan rende rundt med deres gasbeton, udestuer og egne påfund.
Fysisk renovering hænger nøje sammen med mentalrenovering  –  og kvaliteter for beboerne, sådan at også de, der bor andre steder, kan begynde at opleve og tale om den almene bebyggelse på en ny måde. 
Og hvis man skal fremtidssikre de almene bebyggelser, så handler det om at finde ud af, hvem der bor der. Hvad er det, vi f.eks. vil have i fremtiden – by eller forstad? Alle vil gerne have fat i de velfungerende børnefamilier. Men sandheden er, at dem er der altså ikke ret mange af –  kun 16% af alle danske husstande er børnefamilier –  mens 40% bor alene og rigtigt mange af disse er ældre personer, så det handler også meget om tilgængelighed, ældrevenlige boliger og den slags. Det handler i høj grad om, at vi skal genfortælle, genfortolke og genopfinde de almene boligområder.”