Bornholms arkitekturpolitik på vej mod mål
Den 27. oktober leveres resultatet af tre års hårdt arbejde videre til politikerne på Bornholm: Et inspirationsoplæg til, hvordan øens arkitekturpolitik skal formuleres. Inspirationsoplægget er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem arkitekter, organisationer og interessenter på Bornholm. Arkitektforeningen har talt med to af ankerkvinderne bag projektet, arkitekterne MAA Birgit Stoltz Andersen og Gugga Zakariasdottir.
Hvad er ”kernen” I jeres oplæg til en arkitekturpolitik?
”Det virkelig centrale i inspirationsoplægget er de overordnede mål: At Bornholm skal være et attraktivt sted med et varieret udbud af bygninger af høj arkitektonisk kvalitet og at landskabet på Bornholm skal udtrykke det åbne lands righoldighed og forskellighed, der er helt grundlæggende kvaliteter for Bornholm. Det er de to mål, som alle i følgegruppen synes er utrolig vigtige for Bornholm,” siger Birgit Stoltz Andersen.
Følgegruppen er tværfaglig med repræsentanter fra en række forskellige organisationer - Hvilken betydning har det haft for processen?
”Vi har fra starten ment, at det er vigtigt med forskellige syn på arkitekturpolitik, så det ikke bare var arkitekters syn på sagen. For at få startet debatten godt, blev der derfor nedsat en bredt sammensat følgegruppe, så alle havde mulighed for at deltage i processen, sætte sit eget aftryk, og i hvert fald være orienteret om, hvad der rørte sig.
Alle relevante organisationer takkede ja til invitationen om at deltage, og det betyder i praksis nu, at inspirationsoplægget er det fysiske udtryk for hele følgegruppens arbejde,” siger Birgit Stoltz Andersen fra Arkitektforeningens lokalafdeling på Bornholm.
Har der været udfordringer i at finde ”fælles fodslag”?
”Udfordringen har hovedsagelig været at indsnævre og præcisere et oplæg til politisk behandling, som udgangspunkt for det videre arbejde med arkitekturpolitik for Bornholm. Dette er gradvis sket i processen gennem diskussioner og ikke mindst input fra forskellige oplægsholdere som Arkitektforeningen inviterede til Bornholm,” forklarer Gugga Zakariasdottir.
Foto: Følgegruppens fotos blev grupperet i rækkefølgen Det åbne land, Overgang land-by, Byrum, Gadeforløb, Gamle bygninger, Nye bygninger, Industriens bygninger. Alle blev kraftigt kommenteret med Post-it lapper.
Undervejs i processen har I brugt forskellige metoder til skabe ideer og inspiration – Hvad har været den største inspirationskilde?
”Ideen med at lade følgegruppen tage fotos af, hvad god arkitektur er, fik vi fra Hedensted kommune på Arkitektforeningens årskonference om arkitekturpolitik i 2008. Den kombinerede vi med muligheden for kommentarer på post-it’s. Det fungerede godt som kickstarter af processen. Der kom mange kommentarer, både fra følgegruppen og fra besøgende på Bornholms Centralbibliotek, hvor plancherne hang i godt 14 dage.
Men besøget af Henrik Stjernholm, stadsarkitekt i Vejle, har helt klart været den største inspiration. Henriks møde med forvaltningen var inspirerende mht hvordan arbejdet med arkitekturpolitikken i praksis kan berige embedsværkets arbejde.
Teknik og Miljø Udvalget m.fl. var inviteret til Følgegruppens møde med Henrik om eftermiddagen, hvor der var fokus på de overordnede linier og principper ifm arkitekturpolitik, hvor bl.a. politikere spurgte ind til, hvordan arkitekturpolitik og en kommunal udviklingsafdeling kan skabe merværdi for kommunen, om signal-arkitektur og meget andet. En fantastisk god dag fra flere vinkler," siger Birgit Stoltz Andersen.
Foto: Kategorien Det åbne land får post-it kommentarer med på vejen.
Hvad er arbejds- og følgegruppens ønske for den videre proces? – hvad sker der nu?
”Efter Følgegruppen har overrakt inspirationsoplægget til formanden for Teknik- & Miljøudvalget, Steen Colberg Jensen, vil kommunens planafdeling forberede oplægget til politisk behandling.
Udover at formulere visioner og mål for kommunens arkitekturpolitik, skal aktiviteter, ressourcer og tid prioriteres. Hvilke temaer og fokusområder skal der arbejdes med, hvilke metoder skal der anvendes, og hvilke redskaber kan anvendes for at realisere arkitekturpolitikken?
Arkitekturpolitik skal ikke ses isoleret, den må tænkes sammen med kommunens øvrige strategier. Det er en langvarig proces, som der fremover kan arbejdes videre med både i form af dialog og formidling, og bred forankring i kommunen og blandt øens borgere og erhvervsliv,” siger Gugga Zakariasdottir.
”Der er pt. mange initiativer på Bornholm med borgerinddragelse. Fra Arkitektforeningens side vil vi gøre vores til, at også arkitektur bliver en del af debatten om, hvad vi vil med vores ø. Inspirationsoplægget er blot starten på arbejdet med en ø-dækkende arkitekturpolitik; det er nogle overordnede rammer, der forhåbentlig inspirerer til videre arbejde.
Arkitektur dækker jo både det private og det offentlige fysiske miljø, og det er håbet, at der skabes et offentligt debatforum, et rum, hvor der fortløbende diskuteres arkitektur med input fra alle. Det er ikke målet at skabe enighed om, hvad god arkitektur er, men at sikre, at offentligheden kan forholde sig til og stille krav til arkitekturen. Jo mere debat, jo bedre! Debat og engagement fremmer kvaliteten,” slutter Birgit Stoltz Andersen.
Om følgegruppen
Følgegruppen består af repræsentanter for Teknik og Miljøudvalget, Teknik & Miljø, IDA Bornholm (Ingeniørforeningen), Dansk Byggeri Bornholm, Bygningskonstruktørerne, Bygge- og Anlægsklyngen, Bornholms Landbrug, Borgerforeningernes Samvirke, Destination Bornholm, Kulturmiljørådet, Regional udvikling og Akademisk Arkitektforening Bornholm.
Der er offentliggørelse og overrækkelse af inspirationsoplæg til arkitekturpolitik for Bornholm torsdag den 27 oktober kl. 16.30 i Svanekegårdens teatersal.
Foto - øverst: Arbejdsgruppen på Christians Ø, hvor der blev udarbejdet oplæg til følgegruppen. På billedet ses Gugga Zakariasdottir til venstre og Birgit Stoltz Andersen til højre i billedet.