Akademisk Arkitektforening

Ballerups almene boligområder genopstår som ”Fugl Føniks” til nye tider og nye krav. Helene Hjort Knudsen, Arkitekt MAA, var med som reporter, da der blev fejret Arkitekturens Dag i Ballerup

Ballerup kom for alvor på arkitekturlandkortet med Bomessen i den nye bydel ”Egebjerggård” i Kulturbyåret 1996. Her eksperimenterede man med lavenergibyggeri, blandede boformer, integration af erhverv og ikke mindst kunst og skulpturer i byens rum. I bydelen kan man blandt andet opleve Per Kirkebys længste murskulptur og et fælleshus, hvor taget er formet som en svanevinge. På Arkitekturens Dag den 30. september var borgmester Ove E. Dalsgaard guide for en rundtur til Ballerup Kommunes nyrenoverede almene bebyggelser og nye byudviklingsområder.

På cykeltur med en kunstguide
I dag har Ballerup Kommunes aktive kunstpolitik sikret 125 offentlige tilgængelige kunstværker i byens rum. Ved salg af kommunale byggegrunde er 2% af grundens salgspris øremærket til kunst, og øvrige midler hentes hjem via sponsorer. Sådan har man finansieret Peter Brandes skulptur ”Telemachos”, som står foran Rådhuset og Bjørn Nørgaards skulptur ”Nåleøjet” på Søndergård Torv ved Måløv station. Herfra er der udsigt over en 600 meter lang kunstig sø, der omkranses af en helt ny bydel. Og snart kan borgmesteren afsløre 5 nye skulpturer langs søen af kendte danske kunstnere.

Området fik positiv omtale af Politikens arkitekturanmelder, Karsten Ifversen for den vellykkede stiforbindelse, ”Måløv Aksen”, der går under både baneterræn og Frederikssundsvej og forbinder den nye bydel til det gamle Måløv. Med stor omsorg i detaljeringen har landskabsarkitekterne Liw Planning og arkitektfirmaet Adept designet et forløb med lysskulpturer i viadukten og parkourbane langs skrænterne. I Ballerup er arkitekturens æstetiske og kunstneriske element tænkt ind i planlægningen på alle niveauer, og byen viser gerne de skjulte skatte frem. På Ballerup Bibliotek kan man hente fire kunstguides, der giver adgang til den store vifte af kunst i byens rum.

Fra kollektiver til kropskultur
En række markante almene bebyggelser rummer fortællingen om en hastig byudvikling, der skulle sikre lys og luft til de mange tilflyttere fra Københavns sanerede brokvarterer. Fra 1950 – 1970 voksede kommunen fra under 10.000 til omkring 50.000 indbyggere. Det skete som led i ”Fingerplanen” langs S-togsnettets fem fingre, hvor Ballerup var det tredje store udflytterområde.   
 
Kollektivbyen Grantoftens udvikling viser, hvordan de almene bebyggelser siden har været under konstant nytænkning. I dag er en af de langstrakte grønninger omdannet til et idrætsstrøg med boldbaner, udendørs motionsredskaber og legepladser. Nye tider stiller nye krav. Vi rører os for lidt på arbejdet, så nu skal uderummene friste til motion. Kommunen har med en særlig pulje givet mulighed for at anlægge aktivitets og motionsområder i de almene bebyggelser. Hele 22 klubber holder til i bebyggelsen som emmer af liv.


Bebyggelsen Baldersbo afd. 10 ved Baltorpvej er energirenoveret og gårdrummet er indrettet til aktivitet og leg.

Med 1340 boliger i høje blokke og lave rækkehuse blev Grantoften i 1970 opført som en by i byen af Ballerup Almene Boligselskab og AKB-Ballerup. Arkitekterne Elsebeth og Kjeld Ussing forsynede bebyggelsen med posthus, kirke, cafeteria, beboerhotel og klublokaler. Beboerne i rækkehusene kan nu se frem til lavere varmeregning efter at husene har fået nye facader, bedre isolering og mekanisk ventilation.

Kommuner skal stille krav
De mange velfungerende boligområder med nyrenoverede boliger, fint bearbejdede uderum og liv, vidner om, at Ballerup Kommunes byplanlæggere både har øje for helheden og de mange vigtige detaljer.


Kommunen skal stille krav og sætte ambitiøse mål for byudviklingen, mener Ballerup Kommunes borgmester Ove E. Dalsgaard, som her afprøver en af de nye motionsmaskiner i Grantoften.

”Hvis man vil have en udvikling til at ske, må man stille nogle krav”, mener Ove E. Dalsgaard. Bokvalitet er en kompleks størrelse og Ballerup Kommune vægter både at skabe varierede arkitektoniske oplevelser, god tilgængelighed for ældre og handicappede – og at sætte ambitiøse miljøkrav til både renovering og nybyggeri. Kommunen er også involveret i en række strategiske klima- og energisamarbejder og satser på et veludbygget miljøvenligt fjernvarmenet og projekter om grønnere transportformer i bydelens store erhvervsområde Lautrupvang. Ove E. Dalsgaard blev viceborgmester i Ballerup i 1974 og har nu gennem 30 år været kommunens borgmester.

Foto - øverst: ”Måløvaksen” som forbinder to bydele på tværs af banen. Landskabsarkitekterne Liw Planning og arkitektfirmaet Adept har designet et forløb med lysskulpturer i viadukten og parkourbane langs skrænterne.