Akademisk Arkitektforening

Copenhagen Design Week 11



København omdannes til designmekka, når Copenhagen Design Week under temaet ”Think Human” for anden gang løber af stablen i København fra den 1. – 6. september.


I en uge vil Copenhagen Design Week fylde Københavns gader med designoplevelser og debatter, der sætter dansk design og designløsninger på dagsordenen. Med konferencer, udstillinger og faglige arrangementer ved bl.a. Dansk Design Center, Danish Design Association, Dansk Arkitektur Center og design- og arkitektskolerne vil der blive sat fokus på designløsning under temaet ”Think Human”.

Design to Improve Life
Med temaet ”Think Human” ønsker Copenhagen Design Week at præsentere en unik dansk tilgang til design og designløsninger, som udlandet kan lære af i forhold til at løse både de nære og globale udfordringer. Derfor har Copenhagen Design Week 2011 valgt et tema, der reflekterer den humanistiske tradition, som er det tankesæt, der byder politikere, planlæggere, designere og arkitekter at sætte brugeren, individet og mennesket i centrum.

Oplevelser med indhold
De forskellige konferencer, udstillinger og faglige arrangementer i ugens løb, vil sætte fokus på ”Think Human” i forhold til arkitektur, bæredygtighed, designprocesser, materialevalg, produktionsmetoder og ikke mindst sanseoplevelsen hos forbrugeren eller borgeren. Dermed handler Copenhagen Design Week om meget mere end blot at se nyt design i København.

Copenhagen Design Week afvikles af Dansk Design Center i samarbejde med en række partnere og henvender sig til alle arkitektur- og designinteresserede, samt indkøbere, meningsdannere og journalister fra hele verden, der under ugen kan stifte bekendtskab med dansk design og danske designkompetencer.

Læs mere om Copenhagen Design Week 11

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.