Akademisk Arkitektforening

Et kommende dansk certificeringssystem for bæredygtige bygninger skal funderes på det tyske system, DGNB. Udviklingen af DGNB DK foregår p.t. i Danish Green Building Council, DK-GBC , i 7 kriteriegrupper, der er sammensat af specialister i bæredygtighed fra den danske byggebranche.

Af: Vibeke Grupe Larsen VGLCPH, medlem af kriteriegruppe 5, p.v.a. Arkitektforeningen

Bæredygtighed i h.t. DGNB hviler grundlæggende på bæredygtighedsbegrebets tre søjler, og der opereres med begrebet ’kvalitet’, som kan opnås på guld, sølv eller bronze niveau:

Social Kvalitet - Den arkitektoniske formgivning samt materiale-, konstruktions- og installationsvalg kan sikre opfyldelse af krav om enkel og bæredygtig brug, samt drift og vedligehold, og derved understøtter og fremmer brugernes bæredygtige adfærd i det daglige. Social kvalitet tillægges 22,5 % værdi i den samlede vurdering af et byggeri.

Miljømæssig kvalitet - Byggeriets grad og karakter af bæredygtighed kan tage udgangspunkt i optimering af volumenets iboende, også kaldet passive, kvaliteter som form, orientering, tilpasning til de klimatiske forhold, dagslysoptimering, rumhøjde og energilagring i konstruktioner mv. Miljømæssig kvalitet tillægges ligeledes 22,5 værdi % i den samlede vurdering.

Økonomisk kvalitet - De bæredygtige løsningsforslag kan dokumenteres, og totaløkonomiske betragtninger skal anvendes som grundlag for prioriteringer og valg i hele projektforløbet. I f.t. projektperiodens udstrakte forløb vil der være mulighed for stor vinding for så vidt økonomisk kvalitet. Også økonomisk kvalitet tillægges 22,5 % værdi i den samlede vurdering.

Hertil kommer projektets tekniske og procesmæssige kvalitet, som kan gennemsyre projektet på alle niveauer:

Teknisk kvalitet - Miljøtiltag kan være integreret i den arkitektoniske helhed og være baseret på kendt teknologi. Teknisk kvalitet tillægges 22,5 % værdi i den samlede vurdering.

Procesmæssig kvalitet - I projektet kan bæredygtighed indtænkes fra start i en integreret designproces og med fokus på helhedstanken for at opnå det bedste resultat. Procesmæssig kvalitet tillægges 10 % værdi i den samlede vurdering, men er samtidig af afgørende betydning for den samlede kvalitet af de øvrige 90% og bør derfor tilskrives meget stor betydning for overhovedet at nå frem til guld, sølv eller bronze.

Endelig kan projektet tillægges kvalitet for så vidt lokalisering som et aspekt af en bygnings bæredygtighed. Er lokaliseringen god, kan dette udløse tillægspoint, men lokaliseringens kvalitet indgår i øvrigt ikke i den samlede vurdering af bygningen som sådan, som det ser ud i den nuværende model.

Hvorfor DGNB?
Valget af DGNB som fundament for et dansk system er foretaget på baggrund af en indgående analyse af en række kendte systemer. Byggeriets Evalueringscenter har i 2009-10 I samarbejde med bl.a. SBi, testet fire internationale systemer, Breeam (UK), LEED (US), DGNB (D) og HQUE (FR). Undersøgelsens resultater indgår i det arbejde, som DK-GBC har udført m.h.p. at etablere et dansk evalueringssystem, baseret på et internationalt system.

Feltet af relevante systemer blev efterhånden, gennem grundige analyser, i løbet af 2010 indskrænket fra fire til to systemer, Breeam og DGNB. Anvendelsen af begge systemer kan lede frem til internationalt certificerbare bygninger – men måden de anvendes på, er meget forskellige og forudsætter, såvel som fremkalder ganske forskellige formgivningsprocesser.

BREEAM er det ældste, alment kendte certificeringssystem, såkaldt 1. generation, i familie med LEED, men meget systematisk og langt mere troværdigt. Breeam er virkemiddelorienteret og tjeklisteagtigt, hvilket er relativt ukompliceret at håndtere i f.t. gængs byggepraksis - men bagudskuende, frem for nytænkende for bygherrer og rådgivere. Breeam er endnu ikke opdateret på alle europæiske normer. Livscyklusanalyser er frivillige, og kan foretages på meget generelt niveau, i en relativt uigennemsigtig beregningsmodel, der er baseret på en utilstrækkelig materialedatabase.

DGNB er derimod et nyt system, fra 2008. Systemet beskriver en helhedsorienteret proces, med metodefrihed, i f.t. en række mål, som sættes i de indledende faser. Herved fremmes muligheder for innovation. DGNB knytter sig til EU-normer og har fokus på livscyklusanalyser, som er obligatoriske i DGNB, og behandles meget udførligt i processen, fordi vi om føje år, når vi har tjek på energiforbruget, skal være meget mere observante på hvad vore bygninger bygges af.

Firkantet sagt foretrækker rådgivere, producenter og leverandører DGNB, mens entreprenører foretrækker BREEAM. Det sidste skyldes sandsynligvis, at BREEAM er et relativt velkendt system, der kan forekomme nemmere at implementere i udførelsen end det nyere og mere bredt orienterede system DGNB.

DK-GBC har imidlertid lavet en forretningscase, der viser, at implementering af DGNB er nemmest og billigst fremfor Breeam, og det er på basis af denne business case, at udviklingen af den danske DGNB er sat I gang. DK-GBC skønner endvidere, at den integrerede tilgang, som DGNB lægger op til, rummer væsentlige potentialer for innovation. Samtidig er DGNB fremtidssikret i den forstand, at systemet knytter sig til EU-normer og har fokus på livscyklusanalyser.

Kriteriearbejdet
DGNB findes på nuværende tidspunkt i en tysk og i en international model. DK-GBC gået i gang med at tilpasse den internationale model til danske forhold. Dette arbejde foregår i 7 kriteriegrupper, som er sammensat af specialister og ressourcepersoner fra den danske byggebranche, både arkitekter, ingeniører, bygherrerådgivere, develop’ere og bygherrer.

Kriteriegrupperne har igennem foråret 2011 arbejdet med at screene DGNB i forhold til dansk byggelovgivning og -praksis, for at kortlægge, hvor det er nødvendigt at foretage særlige tilpasninger til dansk praksis. Endvidere har kriteriegrupperne bidraget med knowhow til at definere den konkrete tilpasning.

Konceptet for et dansk system er dermed nu på plads i en version DGNB DK ver 1.0 og står for at blive vurderet af DGNB Tyskland m.h.p. en godkendelse af, at indholdet i et kommende dansk system lever op til de krav, som nationale DGNB –systemer overordnet skal tilgodese. Det forventes at godkendelsen gives i løbet af efteråret 2011.

Der er 61 kriterier i DGNB, som kan tilgodeses på enten guld, sølv eller bronze niveau. De 61 kriterier er delt ud på de 7 kriteriegrupper. En gennemgående sekretær for alle grupperne sikrer, at den nødvendige kobling sker mellem alle gruppernes arbejde for at få den danske dimension til at skinne igennem i DGNB DK - og stadig sikre mulighed for en DGNB certificering, der er sammenlignelig med DGNB International.

De 7 grupper har arbejdet med:

1 Materialer og livscyklusanalyser
2 Energi og vand
3 Indeklima
4 Økonomivurderinger
5 Proces
6 Omgivelser
7 Design og disponering

Næste skridt er at teste DGNB DK ver 1.0 i f.t. en række konkrete bygningscases, for at sikre at teori og praksis hænger sammen. I denne proces vil der givetvis ske yderligere præciseringer i systemet, og disse skal så indarbejdes i en DGNB DK ver 2.0. I bedste fald vil denne være på banen med udgangen af 2011.

I praksis kommer det til at betyde, at branchen kan bygge bygninger i Danmark, der kan certificeres efter det danske system, og med indsigt denne indsigt i DGNB-DK vil danske rådgivere og developere samtidig blive rustet til at bygge bygninger internationalt, der kan benchmarkes med andre DGNB-certificerede bygninger. Herved opnås et mulighed for et kompetenceløft i f.t integrerede arbejdsmetoder, der vil kunne gavne dansk byggeri og eksport yderligere i f.t. den situation vi står i, i dag.

Specialuddannede konsulenter og auditører skal sikre, at formgivning, opførelse og drift af bygninger lever op til DGNB-kravene – konsulenter kan typisk indgå i projekteringsteam i f.t. proces, mens auditørerne er 3. Part, repræsenterende DK-GBC, i f.t. sikring af standarden i f.t. DGNB. DK-GBC samarbejder med byggebranchen, sideløbende med tilpasningsprocessen, på at skabe rammerne for den fremtidige uddannelse af konsulenter og auditører i Danmark. Indtil videre kan man nemlig kun uddannes i DGNB International i Tyskland, som først konsulent/consultant og derefter auditør/auditor.

DGNB International Consultant-modulet blev gennemført, med undervisere fra DGNB Tyskland, i Danmark i forsommeren 2011. Ca 50 danske arkitekter, ingeniører, develop’ere mm deltog i kurserne, som blev holdt gennem DK-GBC. Auditor-modulet forventes gennemført i efteråret 2011 i Danmark, for dem, der har taget consultant-modulet. Når DGNB DK 2.0 er på banen, vil DK-GBC tilbyde uddannelse som konsulent og auditør heri, med danske undervisere, der er uddannet i DGNB International og som kender DGNB DK - måske allerede i foråret 2012.