Akademisk Arkitektforening

Danske arkitekter nordiske mestre i innovation

Ny svensk undersøgelse viser, at danske arkitekter er de bedste i Norden til at designe innovativ arkitektur.

I undersøgelsen, der er gennemført af analysebureauet PFM Research for Cembrit i Sverige, er 100 svenske arkitekter blevet spurgt om, hvem der er de mest innovative arkitekter i Skandinavien. På andenpladsen er Finland, Norge ligger nummer to og Sverige nummer tre. På Europæisk plan er de hollandske arkitekter de mest innovative.

Tekniske Sverige vs. opfindsomme DK
Der kan være flere årsager til, at Danmark får topplacering i undersøgelsen. Arkitekt MAA, partner hos Henning Larsen Architects Peer Teilgaard Jeppesen mener, at det i høj grad er uddannelsestraditioner, der ligger til grund for ar danske arkitekter er mere innovative end de nordiske fagfæller:
”Svenske arkitektstuderende får fokus på byggeteknik og funktion. Så nogle steder kan den innovative og kreative del blive skubbet lidt tilbage, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad den 14. februar.

Innovation som mål
Innovationschef i Cembrit Danmark Magnus Sommer peger på, at innovation i dag er blevet et ideal, der dyrkes i alle hjørner af den danske byggebranche:
”Uanset om vi taler arkitektur, materialer eller processer, er innovation blevet et mål i byggebranchen. Og det har positiv afsmittende effekt på det færdige byggeri, siger Magnus Sommer til Licitationen - Byggeriets Dagblad den 14. februar.

Vi vinder ikke på bæredygtighed
De svenske arkitekter har også vurderet, hvilke af de nordiske lande der er bedst til at drive udviklingen inden for bæredygtigt byggeri, og her får Sverige førstepladsen, mens Danmark Danmark lander på andenpladsen.

Kilde: Licitationen


Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.