Akademisk Arkitektforening

Debat om Københavns nye byrum



Arkitektforeningens lokalafdeling København og Dansk Landskabsarkitektforening inviterer til debatarrangement om byplanlægning i København og indretningen af byens rum.


København er præget af et byggerod. Mange vejarbejder og især metrobyggeriet præger bybilledet. De igangværende projekter skal forbedre byen for borgere og besøgende, men de kommer til at ændre København på afgørende vis, ikke mindst med de 17 nye pladser, som hver især sætter deres særlige præg på byrummet.

Forandringer i bybilledet skaber debat på godt og ondt, og når det drejer sig om landets hovedstad, er der mange, som har meninger. Senest har debatterne blandt andet drejet sig om udformningen af pladserne ved de kommende metrobyggerier, cykelsti i et måske bilfrit Nyhavn og ikke mindst broerne over mellem Christianshavn og City.

Særligt debatten om metrobyggeriet og pladserne har fået borgerne op af stolen, ikke mindst på baggrund af Karsten Ifversens artikel i Politiken om metrobyggeriet på Rådhuspladsen, som har genereret flere end 100 kommentarer fra avisens læsere.

Men hvordan planlægger man forandringer af byen og byens rum bedst samtidig med, at den overordnede kvalitet sikres? Hvad skal man tage hensyn til, og hvad skal man have med i sine overvejelser, inden man starter storstilede projekter, som ændrer byens udtryk for altid?

For at svare på nogle af disse spørgsmål inviterer Arkitektforeningens lokalafdeling København og Dansk Landskabsarkitektforening til en fri og åben paneldebat om byplanlægning og forandringer af Københavns byrum.  Kom og lyt til panelet og giv din mening til kende.

I panelet er
Karsten Ifversen, journalist Politiken
Tina Saaby, Arkitekt MAA, Københavns Stadsarkitekt (endnu ikke bekræftet)
Lise Lind, Chefarkitekt, Metroselskabet I/S
Stig L. Andersson, Landskabsarkitekt MAA, MDL, Kreativ direktør SLA
Jens Kvorning, Professor, Center for Byplanlægning, Arkitektskolen

Debatten vil blive motiveret af landskabsarkitekt MDL Caroline Andersen og arkitekt MAA Louise Lybye, leder af Arkitektforeningen København.

Sted
Arkitekternes Hus
Strandgade 27A
1401 - København K

Dato og tid
Tir, 7. juni 2011 - kl. 18.00 - 20.00

Tilmelding:
Tilmelding hurtigst muligt til Martin Yhlen på E: myh@arkitektforeningen.dk

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.