Akademisk Arkitektforening

Debatindlæg: Mastodonternes fremmarch



”Vi har glemt vores arkitektoniske DNA. Mange nye bygninger med proportioner, størrelse og udtryk som signalerer at de lige så godt kunne være opført i Frankfurt eller Singapore skyder op i Aarhus og i mange andre byer. Væk er humanismen i dansk arkitektur”.
Sådan skriver arkitekt maa Rie Øhlenschlæger i et debatindlæg, der blev trykt i Jyllandsposten d. X. marts 2013. Rie Øhlenschlæger er arkitekt MAA, og medvirkede ved Arkitektforeningens Kritikerakademi. Læs hendes indlæg her:

Dansk arkitektur er kendt over hele verden for projekter som Aarhus Universitet, Aarhus Rådhus, Odense Universitet og boligbebyggelser som Tinggården i København og Håndværkerparken i Aarhus m.fl. Bebyggelser som alle har menneskets oplevelse af omgivelserne som udgangspunkt. Er her rart? Er det funktionelt? Er det smukt? Det er centrale spørgsmål for byplanlægning og arkitektur.

Stor, større, størst i Aarhus
Danske byers gamle centre og havnearealer omdannes. Her investeres. Vi har brug for kontorer og boliger og kulturinstitutioner. Det er bæredygtigt at forøge tætheden i byen – men hvordan? Og hvad med Aarhus?

En tur rundt i de omdannede og fortættede områder i Aarhus afslører en blind tro på at stor, større, størst er målet. Højhuse udvisker byens topografi. Aarhus er opstået omkring det laveste punkt, åen, og er gradvist vokset op ad skrænterne og ud i landskabet. I starten kun med domkirken som samfundets religiøse magtpunkt, ragende op over det profane byggeri. Meget senere kom videnskabernes tårn, universitetsbiblioteket oppe på ”ryggen” Ringgaden. Et smukt syn når man sejlede ind til byen, eller når man kom ude fra landskabet.

Trods forskellige forsøg på at lave en arkitektonisk og landskabelig argumenteret højhuspolitik i Aarhus ser vi nu en udvikling, som tilsyneladende styres af investorernes ønsker om kvadratmetre på attraktive lokaliteter, forsøgt argumenteret som ”en markant opstikker”, en ”søjle” der giver karakter til et område. Det er oftest profane bygninger uden betydning for det urbane liv, for fællesskabet. Hvis det ikke er et højhus, er det en meget stor klods, som visuelt lader hånt om den eksisterende by. Vi tror, vi har brug for store bygninger. Vores arealbehov pr. person er stadig stigende. Danmarks velstand placerer os i en pinlig top på den front internationalt med mere en 60m2 etageareal pr indbygger.

En by med forskellige skalaer
Det fornemmes, når man går fra den gamle bymidte ud i de omdannede områder, langs havnen. Og det ses tydeligt, når man ser det hele lidt fra oven: Domkirken og Toldboden, der engang var fixpunkter i byen, er nu statister, der ligner noget i forkert målestok fra en modeljernbane.

Eller er det Navitas, Bestseller, Prismet, DOKK1, Comwell, Bruuns, Ceres Panorama m.fl. der er blevet udført i en forkert målestok?

Tæthed og høj udnyttelse af byens areal er vigtige for en bæredygtig udvikling af byen, men det behøver ikke at betyde megastore bygninger, som ofte planlægges med store vejudlæg og pladsdannelser af tilsvarende gigantiske dimensioner.  Resultatet er alt for store byrum og gader, hvor vinden suser mellem de store huse i kvarterer, som kun passer til biltransport og ikke til mennesker på omkring 180 cm. på cykel eller til fods. Hvor er humanismen? Hvor er byen ”livable”?

Sydhavnen i Aarhus kan blive bedre
Der er håb. Opmærksomheden rettes nu mod, i Sydhavnen, at bevare det meste af den bygningsmasse, som fortæller historien om aktiviteterne i havnen og om byens første industrialisering. Omdannelserne har været i gang i mange år og mange forskellige virksomheder lever og udvikles her. Med en humanistisk tilgang til den videre udvikling, kan der skabes en forunderlig og oplevelsesrig bydel med menneskelige proportioner, ny og gammel arkitektur og en blanding af erhverv, offentlige funktioner og grønne steder, her på overgangen mellem midtby og havnen i Aarhus.

___

Debatindlægget er blevet til under Arkitektforeningens Kritikerakademi. Akademiet blev etableret i 2014 som et særligt tilbud til medlemmer med ønske om at bidrage til en fornyelse af arkitekturkritikken via ordet. 

Foto: Dokk1 //Adam Mørk

>> Læs om Kritikerakademiet her 

Kommentarer