Akademisk Arkitektforening

Dokumentation og samarbejdsvilje efterlyses



Læs interview med professor Bjarne Ibsen: Arkitekterne har en utrolig naiv forestilling om, at blot man bryder alle grænser ned og bygger anderledes, åbent og transparent idrætsarkitektur, så kommer der ny bevægelse ud af det.

Det mener professor Bjarne Ibsen, forsknings- og centerleder på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet i Odense, og han ser et klart behov for et meget tættere samarbejde mellem arkitekter og planlæggere på den ene side og folk med indsigt i krop og bevægelse på den anden side.

Hvordan kan arkitektur/planlægning understøtte lysten til fysisk aktivitet – og dermed styrke folkesundheden på længere sigt?
”Vi ved, at bygningerne, boligområderne og hele infrastrukturen har betydning – både for vores muligheder for fysisk bevægelse og vores lyst til at bevæge os. I mange tilfælde har arkitektur og planlægning imidlertid vanskeliggjort – eller ligefrem forhindret – fysisk bevægelse. Når bygninger f.eks. ikke forsynes med trapper, så ’tvinges’ borgerne til at bruge passive transportmidler. Omvendt hvis der tæt på boligen er rekreative muligheder i form af græsarealer, natur, legepladser, stier mv., som indbyder os til at bruge kroppen, så gør vi det også – uden tanke på sundheden.”

Kan arkitekturen/planlægningen bruges politisk som styringsværktøj til at løfte folkesundheden?
”Ja, helt bestemt. Men før man naivt kaster sig ud i det og forsøger at legitimere nye huse og planlægning af lokalområder med den sundhedsmæssige gevinst, så må vi vide mere om, hvad der virker godt og mindre godt –  og hvilken effekt det har i forhold til udgiften. Jeg har set adskillige spektakulære ideer til huse og anlæg, hvor der argumenteres for, at det fører til mere bevægelse og mere sundhed –  uden at der er det fjerneste dokumentation for påstanden. Og der er også en fare for, at hensynet til bevægelse og sundhed går ud over andre væsentlige hensyn.

Hvor vigtig er bæredygtighed inden for idrætsarkitekturen?
”I første omgang er det jo først et spørgsmål om, hvad vi mener med bæredygtig? Men det giver vel sig selv, at idrætsarkitektur på linje med anden arkitektur og planlægning bør være bæredygtig. Det interessante er imidlertid at diskutere det relativt: Hvor får vi mest ud af pengene –  med mindst mulig belastning på miljø mv.?

Hvad ser du som den største udfordring, når arkitekturen skal imødekomme de ny behov for idræt og bevægelse – på bæredygtig vis?
”Jeg har deltaget i og fulgt flere arkitektkonkurrencer om nye idrætshuse og –anlæg. Og det slår mig, at arkitekterne har en utrolig naiv forestilling om, at blot man bryder alle grænser ned og bygger anderledes, åbent, transparent mv., så kommer der ny bevægelse ud af det. Man er så at sige havnet i den modsatte grøft i forhold til for 20 år siden, hvor alt byggeri var totalt stereotypt tilpasset de forskellige idrætsgrenes krav. Derfor er der behov for et meget tættere samarbejde mellem arkitekter og planlæggere på den ene side og folk med indsigt i krop og bevægelse på den anden side. Der er gode tilløb til det, men de har ikke for alvor fået lov at udfolde sig.   


 


 


 


 

Kommentarer