Akademisk Arkitektforening

Hun bor der selv, forsker i den og arbejder dagligt med den – forstaden! Og så har hun i nu to år drevet den danske afdeling af Ketner Olsen Arkitekter i Esbjerg. I interviewet her med arkitekt MAA Christina Korsbek Olsen giver hun sit syn på det almene og et indblik i ét af tegnestuens mange forstadsprojekter - udviklingen af et alment boligområde i Gjesing ved Esbjerg.

Af Marie Brøndum Nilsson, Arkitekt MAA

I 2005 boede Christina Korsbek Olsen i Holland, hvor hun sammen med Marian Ketner startede tegnestuen Ketner Olsen Arkitekter i Rotterdam.  I 2009 åbnede Christina den danske afdeling i Esbjerg. Om etableringen af tegnestuen siger hun;

”Det har kostet meget krudt at komme ind på det danske og ikke mindst det lokale marked. Men jeg ser det bestemt ikke som en ulempe at starte i provinsen. Vi er vel den eneste nye lokale tegnestue i Esbjerg området de seneste fem år. Det bliver der hurtigt lagt mærke til og det har vi nydt godt af i den lokale presse m.m. Vi har bl.a. udviklet landsbyplaner i samarbejde med andre lokalt etablerede tegnestuer, hvilket har givet os en del eksponering.”

Netop landskabsbaseret planlægning er en af Ketner Olsen Arkitekters spidskompetencer, hvor bæredygtighed, rumoplevelser og stedets muligheder er de vigtigste fokusområder. Sideløbende kører de deres eget forskningsprojekt, ”The best of two worlds”, som netop er på vej ind i sin anden fase. Målet er, i samarbejde med en gruppe eksperter fra forskellige faggrupper, at få defineret de 10 største udfordringer, hvis vi skal gøre den eksisterende forstad mere bæredygtig.

”Mht. til vores forskningsprojekt om forstaden så er det vigtigt for mig, at jeg selv bor i forstaden. Der er en masse små nuancer, man får ved selv at bo dér - på mange måder bliver det mere troværdigt”, siger Christina Korsbek Olsen.

Mini fingerplan i Esbjerg
I september 2009 blev Christina hyret af MT Højgaard, med Boligforeningen AB som bygherre, til at være med i udarbejdelsen af en lokalplan for et 18.000 m2 stort stykke jord ved Gjesing. Det førte til en længerevarende proces med fokus på det almene boligbyggeri og dets potentialer. Og ikke mindst en ny rolle som procesrådgiver – der i dag har gjort netop ’det almene’ i forhold til processer til en af Ketner Olsen Arkitekters nye kernekompetencer.

”Lige nu ligger lokalplanen til behandling og godkendelse i kommunen og vi er i fuld gang med et skitseforslag til minimum 40 boliger. Visionen er at skabe en almen boligbebyggelse, som danner overgang mellem den traditionelle forstad med parcelhuskvarterer og det åbne landskab. Vi ønsker at styrke den eksisterende landskabskarakter og med åbenhed undgå, at den almene bebyggelse bliver endnu en isoleret ø. Boligområdet bliver gennemstrømmet af natur og rekreative ruter, som er forbundet med grønne kiler, der trækkes helt ned til Vadehavet – en slags mini fingerplan lokalt i Esbjerg.”

Processen – arkitektens rolle og samarbejdet
I og med første skridt var udarbejdelsen af en lokalplan for området, kom kommunen hurtigt med i processen. Et samarbejde, der ifølge Christina, har været givtigt og som nu har resulteret i en meget ambitiøs lokalplan for området.

”Esbjerg Kommune har været en god og vigtig medspiller og vi har aktivt kunne bruge kommunen i processen. Man kan sige, at vi har taget kommunen med under armen - som en slags partner i udviklingsarbejdet. Generelt handler det om at få alle parter involveret på den rigtige måde; bygherre, boligforening og kommunen. Få dem til at samarbejde og ikke modarbejde hinanden - og i forhold til arkitekturen åbne deres øjne op for, hvordan det også kan gøres.”

”Vi laver natur, ikke haver - så der er et minimum af vedligehold.” Sådan lød et af argumenterne i forhold til at overbevise boligforeningen om potentialet – at der sås eng, som kun skal slås én gang om året. En vigtig planlægningsdetalje, hvor kilerne skal trække landskabet, vådområder, enge m.m. helt ind i bebyggelsen. Men i lige så høj grad et praktisk og økonomisk element for boligforeningen, som ikke behøver at ansætte en mand til græsslåning. Det handler om værdiskabelse både for de kommende beboere, men også for boligforeningen.

Potentialet i det almene
Christina er ikke i tvivl om, at der er et kæmpe potentiale i almene boliger, når det kommer til arkitektonisk udvikling indenfor bæredygtighed:
”Grundet strukturen kan det almene netop være gode frontløber for holistiske udviklingsprojekter. Boligforeninger der skaber gode referencer kan være med til at belyse de mange muligheder og ikke mindst være med til at vise vejen frem. I en ejerforening på 2 villaveje kan for mange individuelle ejerskaber spænde ben.”

Ifølge Christina handler det om at udvikle procesværktøjer, der skaber ejerskab og er forankret lokalt. Beboerne skal være stolte, føle ejerskab – for de har den sidste stemme. De skal føle sig involveret i processen for at gide stemme ja til et givent projekt eller ændring i deres fysiske omgivelser.

”Det kræver en nøje tilrettelagt transparent proces, der involverer brugerne fra starten – med tydelige rammer for hvor og hvordan, de kan få medbestemmelse i designet af projektet. Når vi taler bæredygtighed i forstaden har kommunerne ikke råd til at finansiere alle tiltag som top-down, så det er nødvendigt at komme ud og stimulere noget buttom-up. Udfordringen er at finde balancen mellem top- down projekter og de buttom-up initiativer, man gerne vil stimulere”, siger Christina. ”Alle vi har talt med hos kommunerne er enige i, at der skal stimuleres mere buttom-up for at sikre ejerskab og dynamik i boligområderne. Vi skal have motiveret og aktiveret de mange menneskelige ressourcer der bor i forstaden, uden at miste blik for den arkitektoniske kvalitet.

Som et andet godt eksempel nævner Christina et alment projekt, som hun har kørt for HAB- boligforening i Haderslev.

”Her skulle vi få beboere fra 9 afdelinger til at samarbejde om en ny helhedsplan. Det var et projekt, hvor vi startede med at bruge mange kræfter på at udvikle den rigtige proces og de værktøjer, som vi skulle bruge for at få beboerne med. Det lykkedes så godt, at den dag Landsbyggefonden kom forbi og skulle have præsenteret projektet, var det beboerne der stod foran plancherne og fortalte begejstret om deres fælles fremtid i bebyggelsen. Mens jeg som arkitekt stod i baggrunden og åbnede sodavand – en super oplevelse.”

Læs mere

Vil du læse mere om initiativer i forstaden: tilmeld dig Arkitektforeningens Forstadsnetværk (medlemskab af Arkitektforeningen kræves)

Foto: Esbjerg set fra luften - Wikimedia Commons