Forening af historie og nutid belønnet i Barcelona
Den 20. juni blev The European Prize for Contemporary Architecture – Mies van der Rohe Prisen – uddelt i Barcelona. Hovedprisen gik til David Chipperfield Architects og Julian Harraps samarbejde om genskabelsen af Neues Museum i Berlin. Arkitektforeningen var med i Barcelona, da prisen blev overrakt.
Af Dorte Maria Vestergaard
Forud for prisoverrækkelsen var der debat indledt af juryens formand Mohsen Mostafavi (Dekan ved Harvard University). Prisvinderne David Chipperfield og vinderen af den mindre pris ”Emerging Architect Special Mention”, Bet Capdeferro og Ramon Bosch for deres ”Collage House” i Girona, var debattens omdrejningspunkt med transformation, renovering og udviklingen af den eksisterende bygningsmasse som de tre overordnede temaer – helt i tråd med Arkitektforeningens politiske fokusområde det næste år.
Læs mere om Ramon Bosch og Bet Capdeferro
Begge projekter koncentrerer sig om disse tre emner og viser – i hver sin skala – to pragteksemplarer på, hvordan man nænsomt - og alligevel markant - kan transformere byggerier, så nyt og gammelt forenes i et hele.
Læs mere om Mies van der Rohe Prisen
Fortid og nutid kan ikke skilles ad
I 1997 vandt David Chipperfield Architects og Julian Harrap den internationale konkurrence om genopbygningen af Neues Museum på Museumsøen i Berlin.
David Chipperfield forestillede sig en lang og støvet proces og glædede sig ved tanken om, at Julian Harrap – som restaureringsekspert – kunne tage sig af ”the old stuff”, og at han selv – som moderne arkitekt– kunne beskæftige sig med de nye elementer i genopbygningen. Lynhurtigt viste dette sig dog at være umuligt; det nye og det gamle var uadskilleligt, og ligeledes var han og Julian Harrap.
Dualismen mellem det nye og det gamle gennemsyrede hele den mangeårige arbejdsproces for det store team, hvilket gjorde at fortiden og nutiden konstant var til stede. Og dét var netop David Chipperfields største ønske for bygningen: Et museum der kunne forene fortid og nutid under det samme tag.
”Processen i forbindelse med denne store opgave har været en af de bedste min karriere, men også en af de sværeste, – og længste,” sagde David Chipperfield ved formiddagens debat.
Læs mere om David Chipperfield
En sortklædt Mies van der Rohe Pavillon
Hvor Mies van der Rohe Pavillonen til debatten om formiddagen havde været noget affolket, var det til gengæld en stopfyldt – og sortklædt – Mies van der Rohe Pavillon, der tog imod aftenens mange gæster. Juryens formand indledte med at beklage manglen på aircondition i pavillonen, men mente, at det måtte være tåleligt, når der nu var så megen æstetik til stede. Mostafavi gjorde i sin tale opmærksom på, at det at begge vinderprojekter omhandler renoveringen af et eksisterende byggeri, er helt tilfældigt; De to projekter var simpelthen bare de bedste blandt de over 340 indsendte forslag fra hele Europa.
Nyt liv i gamle strukturer
En dobbeltforelæsning med de to vindere rundede den 21. juni de to dages festligheder i Barcelona af.
Vinderne af ”den lille” Mies-pris, Ramon Bosch og Bet Capdeferro, fortalte, at tilgangen til arbejdet med Collage House har været fokuseret på foreningen af nyt og gammelt:
”Vi har skabt et hus, hvor nye og gamle materialer optræder side om side og skaber nyt liv i gamle strukturer,” sagde de to prisvindere ved deres forelæsning.
Hverken kopi eller ruin
David Chipperfield indledte sin forelæsning med at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan man som arkitekt restaurerer bygninger og særligt her i dette tilfælde – i hjertet af Berlin – og med den unikke historie? I Berlin har der hidtil været arbejdet med specielt to metoder; den første, hvor en historisk bygning genopføres præcis, som den var. En kopi – en falsk version af det gamle (fx Berliner Dome). Den anden metode, hvor en historisk bygning bevares som ruin, og et nyt symbol eller bygningsværk bygges op ved siden af, og der i feltet her imellem skabes en helt ny situation (fx Gedächtniskirche).
De to metoder skaber kun nyt eller kun gammelt – ikke begge dele. Det var netop Chipperfields pointe. I arbejdet med Neues Museum arbejdede de med en metode, hvor ruinen – det tilbageværende af Neues Museum – bevares som det gamle. Det nye tilføjes som noget andet, i tilfældet med Neues museum som noget neutralt, men i den historiske bygnings fodspor – altså det urbane aftryk bygningen sætter. I dette tilfælde tilføjes det nye, selve materialet, så neutralt som muligt, for at gøre oplevelsen af det historiske værk klar og uspoleret.
Det er præcis denne tilgang til Chipperfield og Harraps restaurering af Neues Museum, der gør værket unikt og tilfører et nyt kapitel til byens og bygningens historie uden, at det sker på bekostning af det gamle. Dette blev afslutningsvis eksemplificeret gennem en række smukke fotografier, der afrundede hans forelæsning og dermed også dette års uddeling af Mies van der Rohe Prisen.
Læs mere om Neues Museum her