Akademisk Arkitektforening

Forstaden skal i fokus



I anledning af Arkitekturens Dag har vi sat Arkitektforeningens formand, Natalie Mossin i stævne til en snak om forstaden - om hvorfor, det er så vigtigt, at den ikke bliver overset og om betydningen af beboernes engagement.


Hvorfor det er vigtigt at sætte forstaden på dagsordenen?
Forstaden må ikke blive glemt i diskussionen om udvikling af henholdsvis by og land. Der er stort fokus på dels udviklingen af bæredygtige byer, dels udfordringerne med at bevare det åbne land og naturen, men hvor bliver forstaden af?

Forstaden blander by- og landsskabsmæssige kvaliteter, men har også sin helt egen karakter og er nøjagtig ligeså væsentlig som midtby og landzoner. Forstaden danner rammen om mange menneskers liv – derfor er det vigtigt at sætte fokus på dens vilkår og udvikling.

Hvad karakteriserer forstaden?
Noget af det der karakteriserer forstaden er et beboerengagement i arkitekturen, dens indretning, fremtræden og udearealer.
Den gode forstad rummer dog meget mere end individuelle boliger. Forstadens kvalitet afgøres i lige så høj grad af infrastruktur, institutioner som skoler og børnehaver, indkøbsmuligheder og arbejdspladser. Og hvis forstaden skal være bæredygtig, er der en række energi- og infrastrukturelle spørgsmål, der skal besvares.

Den klassiske forstad er vokset frem med personbils-kulturen, nu er der brug for alternativer.

Hvad kan den enkelte forstadsbeboer gøre for at fremme en bæredygtig forstad?
Rigtig meget. Parcelhuse er meget fleksible – man kan f.eks. efterisolere eller etablere regnvandsopsamling, men først og fremmest kan man bruge sit hus klogt. Energiforbrug, vandforbrug, affaldsmængde, og så videre, er i høj grad afhængigt af den enkelte families vaner og viden.
  
Det gamle køkken har potentialer
Der kan også være en miljøeffekt ved IKKE at gøre noget. Under højkonjunkturen blev udmærkede badeværelser og køkkener udskiftet ved ejerskifte, men der er en miljøgevindst at hente ved at genbruge eller nyfortolke dele af det eksisterende inventar, og det håber jeg, vi vil se nogle desingmæssigt interessante bud på i fremtiden.

Dog kan det være meget motiverende, at man rent faktisk KAN gøre noget – at man har ejerskab over sin egen bolig.  Det giver udviklingspotentiale, at der ikke er så langt fra ønske til handling: i vidt omfang bestemmer man selv over sit hus og sin have.

Kan man integrere oplysning og retningslinjer til forstadsbeboerne som et led i en kommunal arkitekturpolitik?
Ja. Men man kunne også vælge give øget frirum til projekter der bryder med normen, ved f.eks. at have en anden taghældning eller et andet materialevalg end nabobygningerne. Naturligvis skal det ikke være på bekostning af kvalitet, men kvalitet kan ikke aflæses af en retningslinje for volumenmål.  Og jeg mener bestemt at en af forstædernes største styrker er beboeres virkelyst og  engagement, at man kan se beboernes livstil og præferencer afspejlet i arkitekturen.

Frihed under ansvar
Naturligvis er der nogle stilmæssige og historiske kvaliteter,  vi skal bevare. Vi skal også huske, at bevare de grønne områder.  I nogle tilfælde kan det være en god ide med fortætning i forstæderne, men en af de store værdier ved forstaden er netop, at der fra parcelhuset eller villaen er direkte adgang til grønne uderum. Og det er naturligvis også vigtigt, at man respekterer sine naboer – at man forholder sig til den omkringliggende arkitektur og den lokale identitet.

Hvad er arkitekternes rolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige forstad?
Frank Lloyd Wrights Usonian Houses er på mange måder den arkitektoniske fadder til dét gule parcelhus, der præger mange danske forstæder. Ideen blev udviklet under depressionen i 1936. The Usonian House skulle være billigt, det skulle skabe kontakt mellem inde og ude, og det brød med det borgerlige hierarki i boligen: Køkkenet rykkede ud af skammekrogen og tidligere adskilte funktioner smeltede sammen.

Det er parcelhusets ”DNA”, og er en meget sympatisk arkitektonisk vision. Men den skal opdateres. Vi skal diskutere, hvad et Usonian House anno 2010  er - og den udfordring ligger på arkitekternes bord!


 


 

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.