Akademisk Arkitektforening

Go for bro over Christianshavns Kanal



Naturklagenævnet godkender nu en ny bro over Christianshavns Kanal. Det betyder, at københavnerne i 2013 kan cykle og gå tværs over havnen fra Nyhavn til Holmen via Christianshavn som alternativ til den stærkt trafikerede Knippelsbro.


Med Naturklagenævnets godkendelse af broernes placering og udformning kan Københavns kommune nu arbejde videre med broforbindelsen over Christianshavns Kanal. Broen er en afgørende del af den nye cykel- og gangforbindelse, som skal binde Indre By sammen med Christianshavn og Holmen til glæde og gavn for københavnerne og byens besøgende.

Københavns Kommune valgte i marts 2010 at klage over Fredningsnævnets dispensation til at bygge en bro over Christianshavns Kanal, fordi den bro, der kunne bygges var unødigt stor og upraktisk i forhold til vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen. Naturklagenævnet har nu givet Københavns Kommune medhold i klagen, så vinderforslagets lette og elegante bro kan opføres. Sammen med den lille bro over Proviantmagasingraven og den store skydebro over Inderhavnen vil broprojektet være med til at profilere København som en af Europas førende cykelbyer.

Det var Arkitektforeningen, der var konkurrencerådgiver på konkurrencen og rådgiverholdet der vandt var Flint & Neill Limited, Studio Bednarski Limited, Hardesty & Hanover International, LLC og Speirs & Major Associates. Læs mere om konkurrencen


Læs mere om godkendelsen på Københavns Kommunes hjemmeside


Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.