Akademisk Arkitektforening

Medlemmerne af elevrådet på Falkonergårdens Gymnasium har haft indflydelse på, hvordan udbygningen af arkitekt Thomas Havnings gamle skolebygning fra 1955 kommer til at se ud. Elevrådsformand Faton Nesimi har oplevet at blive taget meget seriøst i debatten, og dommerne i konkurrencen har haft stor respekt for elevernes mening og har tit spurgt ind til deres interesse.

Hvordan har du som elevrådsformand haft indflydelse på konkurrencen?
”Jeg har siddet med i bedømmelsesudvalget, hvor jeg har haft indflydelse på lige fod med de andre medlemmer. Her har der så at sige ikke været forskel på dommerudvalget og bedømmelsesudvalget. Det har været positivt, men fra elevernes side har der dog været undren over, hvorfor en elevrådsformand formelt set ikke sidder med i selve dommerudvalget. Som elevrådsformand har jeg været med til at vælge vinderforslagene, og det har været en meget spændende og svær oplevelse. Det sværeste har klart været at repræsentere alle eleverne! Jeg har under hele perioden oplyst elevrådet om, hvad der skete, uden overhovedet at komme ind på de mange fortrolige detaljer. Det har ikke været nemt, at jeg ikke måtte dele mine oplevelser og holdninger med andre elever, men heldigvis har elevrådet vist stor interesse og forståelse under hele forløbet.”

Hvad er de vigtigste behov, som udbygningen af Falkonergårdens Gymnasium skal opfylde?  
”Vi går først og fremmest i gymnasiet for at blive undervist, så det er alfa og omega, at de nye klasselokaler kan forbedre vores undervisning. Derfor er det vigtigt med klasseværelser, som kan imødekomme den moderne undervisning. Det vil sige et moderne klasselokale, der er stort nok til at rumme alle, og som samtidig er designet til at kunne få indbygget den nyeste teknologi. Det er vigtigt, at vores gymnasium følger med tiden, så vi ikke risikerer at komme bagud med teknologien. Men det er altid lidt svært at repræsentere over 800 elever som elevrådsformand, og man bliver nødt til at erkende, at man aldrig kan gøre alle elever tilfredse.”

Har gymnasieleverne haft særlige krav til arkitekturen?
”Vores krav som elever var at få en velfungerende hal, som vi også kunne bruge efter skole til at dyrke sport i, og vi ville også have, at klasselokalerne skulle være moderne og store nok. Det vigtigste for os er klart, at klasselokalerne er store nok, for de nuværende klasselokaler er lidt for små, og det er ikke rart – især om sommeren, hvor varmen tit kommer på besøg. ”

Hvad mener I om at tilføre ny arkitektur til et gammelt gymnasiebyggeri? 
”Nybyggeriet skal ikke kun have en god funktion – det også være med til at give Falkonergårdens en ekstra charme. Det er vigtigt for eleverne, at Falkonergårdens specielle charme ikke brydes, men vi er dog godt klar over, at noget af billedet vil blive ødelagt, lige meget hvad der bliver bygget.  Men jeg tror, at vi med den nye bygning vil opleve, at Falkonergården med nyt udseende også vil få en helt fornyet charme!”

Hvilke krav har eleverne til udearealer? 
”Vi ved jo, at der ikke er så meget plads at gøre godt med på Falkonergården. Vi ved, hvor meget plads vi har, og at vi ikke kan bygge udad. Så lige meget hvad der bliver bygget, så ved vi, at pladsen udenfor nødvendigvis vil blive indskrænket. Men det er vigtigt, at vi har et funktionelt udendørs areal, som også kan være en del af undervisningen, men mest af alt en del af vores frikvarterer og pauser. Der skal være plads lidt til alt. Både til elever, der ved sidde på bænke og spise deres mad, og til dem, der har lyst til at være aktive og spille f.eks. basketball eller fodbold. Derfor håber vi klart, at den nye bygning vil være med til at sætte fokus på skolegården, så den kan udnyttes bedre. For gården i sig selv – den er faktisk stor nok.”