Hvem skal indstilles til Mies van der Rohe-prisen 2010?

Mies van der Rohe-prisen er Europas vigtigste arkitekturpris. Den uddeles hvert andet år – og i år kan MAAere være med til at hjælpe den danske jury med at indstille danske arkitekturværker. I alt skal juryen indstille 5 værker til den internationale jury.
Den danske jury består i år af Martin Keiding, redaktør på arkitektur.dk og medlem af Arkitektforeningens bestyrelse, og formand for Danske Arkitektvirksomheder, Pia Wiberg, og udviklingskonsulent i ARkitektforeningen, Annette Blegvad fungerer som sekretær for juryen.
Sådan indstiller du:
Vil du indstille et arkitekturværk til juryen, skal du sende billeder og en kort beskrivelse på engelsk til Anne Barbra Hald, abh@arkitektforeningen.dk inden d. 1. oktober 2010.
Du skal skrive ’Mies van der Rohe-prisen’ i emnefeltet.
Værket skal være bygget i Danmark – men kan være tegnet af både en dansk eller en udenlandsk arkitekt - og skal være opført mellem 1. januar 2009 og 31. december 2010.
Vinderen af Mies van der Rohe-prisen får 60.000 euro og en skulptur, som mimer Mies van der Rohes Barcelona-pavilion, hvor prisen også vil blive offentliggjort i maj 2011
Læs mere om Mies van der Rohe-prisen
Foto: Hans Peter Schaefer/ Wikimedia Commons