Hvor blev byerne af?
Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nu skal til at lægge ministerkabale, vil vi opfordre hende til prioritere samtænkningen af byplanlægning, transport og infrastruktur – et område der kan være kilde til vækst og velfærd, bedre miljø og byer.
Dansk vækst og velfærd har nemlig siden vikingetiden været uløseligt forbundet med byernes udvikling.
-Af formand Natalie Mossin og Peder Baltzer Nielsen, medlem af Arkitektforeningens bestyrelse.
Byer er opstået ved handelsruter fra havneanlæg til jernbaner, motorveje, broer, lufthavne, adgang til arbejdskraft, afsætning og netværk. Faktorer der fortsat er afgørende for udviklingen af dansk vækst og velfærd.
Politisk problem
Når vi nu ved, at byernes udvikling er vigtig for at skabe vækst, hvordan kan det så være, at der ikke sker mere?
Problemet er af politisk karakter og handler om, hvordan ministeriernes ansvarsområder er fordelt på Christiansborg: Tager vi udfordringerne med klimaforandringerne, er de placeret i Klima- og Energiministeriet, mens mange af værktøjerne til forebyggelse af klimaproblemer er placeret i Miljøministeriet. Miljøministeriet har også ansvar for, hvordan byer indrettes, fordi Miljøministeriet varetager Planloven, mens spørgsmål om trafik er placeret i Transportministeriet. Planloven lægger de strategiske retningslinjer for byers og landområders udvikling. Planloven handler dermed om, hvordan vi benytter byens arealer og ikke, som en stor del af den øvrige lovgivning i Miljøministeriet, hvordan vi beskytter områder. Samtidig er bygge- og boliglovgivningen, der også handler om benyttelse af områder, primært placeret i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Byfornyelsen derimod er placeret i et helt andet ministerium, nemlig Socialministeriet. Der er med andre ord rigtig mange kokke om retten.
Splittet til atomer
Det statslige ansvar for planlægningen af landets byer, landzoner og infrastrukturens udvikling er opsplittet i atomer mellem ministerierne, så ingen statslige instanser synes i stand til at formulere en bæredygtig, strategisk og visionær politik for byudviklingen. På den måde udnytter vi ikke de vækstpotentialer, der findes ved en sammentænkning af bl.a. byplanlægnings- og transportområdet.
Varetag byens udvikling
Der bør derfor oprettes et stærkt ministerium, der varetager byens udvikling. Et sådant ministerium vil medføre en lang række fordele for miljøet, velfærden og for økonomien. Det er der flere årsager til:
For det første kan vi reducere miljøbelastningen ved at sammentænke energiforbrug i byer og bygninger, trafikstigning og transportudvikling. Varer og mennesker transporteres til og fra byerne i et større omfang end nogensinde før. 33 procent af den energi, der forbruges i Danmark, anvendes netop i til transport, hvor 30 procent forbruges i vores husholdninger. En vigtig del af løsningen på de klimaudfordringer, der møder os nu og i fremtiden, kan dermed findes med innovation på by- og transportområdet.
For det andet kan vi styrke velfærden. Gennem sammentænkning af infrastruktur og planlægning kan adgang til bolig, hospital og skole, såvel som til et udbud af job og sociale fællesskaber, kontinuerligt holdes i fokus – ikke blot i byen, men også på landet.
For det tredje kan vi spare penge. Gennem en sammenskrivning af f.eks. planlovgivningen og byggelovgivningen kan der spares ressourcer i kommunerne og tid for bygherrer i forbindelse med byggeri.
For det fjerde kan danske kompetencer blive skærpet på et marked med stort eksportpotentiale gennem offentlige investeringer i konkrete tiltag, der ser på infrastruktur, byernes planlægning og klimaproblematikken i sammenhæng. Se blot på Copenhagenization og cyklismen i Danmark, der anvendes som foregangseksempel verden over.
Endelig kan man med bedre koordinering af planlægningen af vores fælles omgivelser og veje blive meget bedre til at formulere langsigtede strategier i kommunerne og virksomhederne, fordi der bliver mindre bureaukrati.
Men hvis alle disse muligheder skal udnyttes fyldestgørende, kræver det politisk koordinering og at nogen tager ansvar.
Alternativet er, at mange problemer i vores byer ikke bliver løst, selvom kommunerne gør et stort arbejde lokalt. Derfor er der brug for lovgivning, der ikke spænder ben for overordnede strategiske mål for byudviklingen.
Manglende synergi
I dag er der ingen reel synergi mellem udviklingen af infrastruktur, planlægning og øget bæredygtighed. Måske er det også grunden til, at regeringens Klimakommission ikke nævner byudvikling som en mulighed for at reducere CO2, som de andre nordiske lande har kunnet gøre, og at byudvikling som middel til at forbedre adgangen til den kollektive trafik er helt fraværende i Den Grønne Trafikplan, som Folketinget vedtog i 2009.
Nordisk foregangseksempel
I Sverige er arbejdet med den fysiske planlægning anderledes organiseret, og svenskerne arbejder målrettet for, at svenske miljøløsninger til byudvikling anvendes aktivt for at styrke eksporten. Den svenske regering har derfor afsat 300 mio. svenske kr. til at fremme bæredygtige byer f.eks. i Hammerby Sjøstad ved Stockholm. En satsning til glæde for borgerne såvel som virksomhederne, der får mulighed for at udvikle og demonstrere nye løsninger.
I Norge og Finland arbejder staten med aftaler med de store byer om emner som C02 reduktion, boligpolitik, bytransport, vækst og udvikling.
Vores nordiske naboer bruger bypolitik til at fremme vækst på et bæredygtigt grundlag og ikke mindst som et vindue for eksportvirksomheder. Det kunne vi lære meget af.
I EU er der ved at ske en oprustning på transport- og byområdet, og det vil forventeligt sætte sig spor i de støtteordninger, der vil blive etableret efter 2013, hvor de nuværende regler udløber. Danmark har hidtil ikke været særlig god til at hente midler fra EU hjem til projekter, men vi har forudsætningerne for at vise nye veje for udviklingen af den fysiske planlægning i Europa.
Billigere end motorveje
Det er billigere at udvikle byernes indretning end at bygge motorveje for at løse trængselsproblemerne på vejene. Desuden er det en forudsætning for at nå regeringens mål om at få flere mennesker til at benytte kollektiv trafik frem for at sidde i en bilkø.
Men tilsyneladende tillader den nuværende opsplitning mellem Trafikministeriet, Klimaministeriet og Miljøministeriet ikke politisk engagement i løsninger, der går på tværs af ressortområdernes siloer.
Unødvendigt bureaukrati i kommunerne
Den manglende sammenhæng mellem bygningslovgivningen og planlovgivningen er ikke kun dårlig for infrastrukturen. Den er også med til at skabe unødvendigt lange procedurer i kommunerne for byggeriet. En nøjere sammentænkning af de to love, hvor lokalplanen bliver mindre detaljeret og lettere at arbejde med, vil være en afbureaukratisering der gør det mere effektivt, tilgængeligt og tidsbesparende for kommunerne at løse arkitektoniske opgaver.
Vækst og innovation
Endelig har vi de sidste år set danske rådgivere og arkitekt-, planlægnings- og designvirksomheder vinde internationale opgaver og etablere sig på udenlandske markeder med strategier for bæredygtig infrastruktur, planlægning og byudvikling. Det har været muligt på baggrund af de erfaringer, de har opbygget på det danske hjemmemarked. Et marked som tidligere har været en driver i kompetenceudviklingen og de har skabt referencer, der har sat Danmark på landkortet og fremmet danske virksomheders position på markedet for viden og innovation. Det drejer sig om alt fra at udvikle den danske cykelkultur, over gode plads- og parkløsninger, anlægsarbejder og brodesign til den nyeste teknologi inden for bæredygtigt byggeri.
Stærkt signal
Men i de seneste år er hjemmemarkedet desværre svundet ind, og de opgaver som er på det danske marked savner udfordringer på området. Derfor er der behov for at samle bypolitik, planlægning samt infrastruktur og transport under ét ministerium.
Det vil sende et stærkt signal til kommunerne, og det vil skabe mere synergi mellem de forskellige investeringer inden for transport, energi og nybyggeri. Endelig vil det skabe mulighed for langt flere tværfaglige, innovative initiativer mellem arkitekter, ingeniører, byplanlæggere m.fl. – ikke blot til gavn for os og vores nære omgivelser, men også til gavn for vækst, nytænkning og eksport.
Kilder: Energistyrelsens årlige energistatistik 2010, Dansk Statistik, Klimakommissionens opgørelse, Energistyrelsen, LIP – Sveriges største miljøinitiativ, Den Grønne Trafikplan (2008)