Akademisk Arkitektforening

Ingen medlemmer af folketinget bor alment



Efter at stemmerne er talt op, og de 179 eftertragtede og hårdt tilkæmpede folketingspladser nu er fordelt, viser en undersøgelse foretaget af fagbladet Boligen, at ikke ét eneste folketingsmedlem bor i en almen bolig.

Af Martin Yhlen

Det er på trods af, at godt 900.000 danskere - eller omkring hver 6. dansker - bor alment. Hvis Folketinget skulle have samme sammensætning som befolkningen, så skulle 30 folketingsmedlemmer bo i en almen bolig.

I lighed med kritikerne af den manglende repræsentation af de almene beboere i Folketinget, mener Arkitektforeningens direktør, Jane Sandberg også, at det er problematisk, at ingen af de almene boliger er repræsenteret ved denne Folketingssamling.

”Jeg mener, at det er problematisk, at de folketingsmedlemmer der jo skal lovgive på det almene område, ikke ved nok om disse boligkvarterers potentialer, svagheder og udfordringer. Den almene sektor havde langt fra en høj prioritet i forbindelse med valgkampen, og når der endelig blev diskuteret boligpolitik, handlede diskussionerne og valgløfterene primært om boligejerne. Det var særligt tydeligt i forhold til begge fløjes boligpakker. Man kan ikke lade være med at spørge sig selv om, hvorvidt situationen havde været anderledes, hvis de almene lejere havde været bedre repræsenteret i folketinget,” siger Jane Sandberg

Arkitekturens Dag i de almene boligkvarterers tegn
Fredag den 30. september er det Arkitekturens Dag. Dagens tema er ”Kvalitet i de almene boligkvarterer”.

Læs mere og se hvad du kan opleve


Foto: Farum Midtpunkt - Wikipedia Commons

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.