Akademisk Arkitektforening

Jens Nielsen er arkitekt MAA med afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2007 – og født døv. Han er en engageret, initiativrig og samarbejdsglad arkitekt, der gør sit bedste for at følge med i, hvad der sker inden for arkitektfaget, men han har svært ved at finde et job – måske fordi han er døv?

Et hørehandicap behøver ikke være en hindring for god kommunikation på en arbejdsplads. De daglige samtaler og diskussioner på en tegnestue kan ofte klares skriftligt via email og skitsering, og når der f.eks. skal afholdes møder eller arrangementer, så kan den døve få assistance af en tegnsprogstolk op til 20 timer om ugen, som betales af jobcenteret i hans kommune.

”Da jeg gik på arkitektskolen, havde jeg ikke så mange problemer med mit hørehandicap, og jeg har gode erfaringer fra mit arbejde på tegnestuer og i studiegrupper. Jeg var i studiepraktik hos JJW Arkitekter, hvor jeg samarbejdede med både myndigheder, brugere og ingeniører; hos FORM Arkitekter, hvor jeg arbejdede med skitsering, udvikling, CAD og opmåling, og hos Døvefilm har jeg bidraget til implementeringen af den nye designlinie og nyindretningen af deres mødelokale,” fortæller Jens, der har sin lillesøster som tolk under interviewet, så vi kan tale afslappet sammen uden besvær eller misforståelser. 

Slip fordommene
For et lille års tid siden flyttede Jens Nielsen fra Slagelse til København for at være nærmere det københavnske kulturliv, byens puls, kunstudstillingerne og arkitekturoplevelserne, vennerne og fagfællerne – og ikke mindst udsigten til et job på en tegnestue eller en offentlig arbejdsplads. Med i bagagen havde han gåpåmod og en bred uddannelsesmæssig baggrund som både maskinsnedker, byggetekniker og konstruktør, og han tager løbende kurser og efteruddanner sig. Men selv om det efterhånden er blevet til 9 jobsamtaler på små og mellemstore tegnestuer, så er han stadig ledig.  Ingen har fortalt Jens, at han ikke fik jobbet på grund af sit hørehandicap, men det er svært at afvise tanken. 

”Jeg har somme tider kunnet mærke, at folk har tænkt: Kan det virkelig lade sig gøre, at en døv er arkitekt? Ja, det kan det – men det er åbenbart meget svært at få job, fordi der er så mange fordomme. Det er i hvert fald en af forklaringerne, ” siger Jens, der vistnok er den eneste helt døve yngre arkitekt MAA i landet.  ”Jeg tror, det handler om usikkerhed, som nemt fører til, at der opstår barrierer. Men folk skal bare komme hen til mig og ikke være bange for at spørge løs. Nogle virker frustrerede og er måske helst fri, fordi de synes, det er for svært at skulle kommunikere med en døv. Og mange hørende kan ikke rigtigt lide, når jeg henvender mig til dem – de føler det er grænseoverskridende, hvis jeg f.eks. rører let ved deres arm for at gøre opmærksom på, at jeg gerne vil meddele dem noget. Andre misforstår mig på grund af kropssproget, har jeg fået fortalt, og de tror måske, at jeg ignorerer dem, fordi jeg ikke hører, hvad de siger. Så jeg vil rigtigt gerne have, at hørende åbent fortæller mig, hvad de er i tvivl om, så de kan få et ordentligt svar og måske slippe af med et par fordomme.”

Sanselig og bæredygtig arkitektur
Jens drømmer om at blive ansat på en tegnestue eller i en kommune i området omkring Storkøbenhavn eller Roskilde. Lige siden studietiden og afgangsprojektet om Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø har han været optaget af bæredygtighed, arkitektur, der taler til sanserne – synet og følelserne – og de forhold, der skaber planmæssige eller arkitektoniske omgivelser, hvor mennesker kan føle sig psykisk godt tilpas. Men han går ikke af vejen for at bevæge sig i nye retninger og forsøger at tænke bredt, når det gælder jobs, hvor hans kompetencer som arkitekt og menneske kan bruges.

”Hvis jeg nu havde et arbejde, og der skulle debatteres eller holdes møder, så ville det kræve en tegnsprogstolk, hvis jeg skulle kunne følge med i, hvad der blev talt om. Selvfølgelig giver mit hørehandicap problemer, men det behøver som nævnt ikke være en hindring for, at et samarbejde kan fungere. Og når jeg arbejder selvstændigt med en opgave, så kan jeg langt hen ad vejen klare kommunikationen på skrift eller med tegn, som de fleste kan forstå. Tegninger kan fortælle meget, og det går alt sammen meget nemmere, når de hørende kolleger har lært mig lidt bedre at kende og vænnet sig til, at jeg ikke kan høre med de udfordringer, som følger med.”

Fordele ved at være døv
De største udfordringer opstår i større forsamlinger, hvor dialogen godt kan blive lidt sløret for Jens Nielsen. Her hjælper nogle nøgleord, der kan præcisere indholdet i kommunikationen. Og selv om emails og sms’er på mobilen kan klare det meste – når kolleger i et storrum skal kommunikerer med hinanden, eller der skal aftales et eller andet med kunderne – så er det også godt at stå ansigt til ansigt, når der skal samarbejdes. For godt 90% af al kommunikation er nonverbal, og her er Jens Nielsen på hjemmebane med den skærpelse af de andre sanser, som er en positiv sidegevinst ved at være døv.

”Når jeg bruger mine øjne, så ser jeg måske mere end andre – eller jeg ser på en anden måde. Jeg er hurtig til at fornemme mennesker og indtryk, og jeg oplever, at mange hørende ikke er så opmærksomme på f.eks. stemninger i et rum – sandsynligvis fordi de får så mange ord ind gennem ørerne. Her kan jeg måske bidrage med noget på en arbejdsplads,” lyder den positive melding fra den døve arkitekt, som imidlertid ikke mener, at man skal stå på den anden ende og lave om på hele arbejdspladskulturen, bare fordi der dukker en medarbejder op med et hørehandicap.

”Når jeg begynder på en tegnestue, så er der ting, som uvilkårligt vil ændre sig – men det kan forhåbentlig også være til gavn for andre. De fleste kan vist blive bedre til at kommunikere med hinanden uden for mange knaster, ikke? Men jeg vil godt understrege, at det altså ikke er mig, der kræver forandringer udelukkende af hensyn til min person  – jeg har mere oplevet, at jeg har været en øjenåbner i forhold til forskellige problematikker omkring arbejdskulturer og samarbejdsformer,” fortæller Jens, der som nyuddannet arkitekt MAA har mødt både de positive søde kolleger, der fik ham til at føle sig velkommen, og dem, der vendte ryggen til og ikke kunne finde ud af at tackle situationen.

Men det er måske ikke meget anderledes end det, de fleste andre prøver, når de efter afgang starter på et nyt arbejde uden de helt store erfaringer?  Det mener Jens Nielsen i hvert fald, alt imens han skriver den ene jobansøgning efter den anden og forsøger at holde humøret højt. Et af lyspunkterne har været, at han heldigvis har mødt både medstuderende og arkitektkolleger, der havde lyst til at lære tegnsprog – en kompetence, som han gerne tager rundt på arbejdspladserne for at fortælle om eller undervise i. Og det behøver ikke være så svært at få lært lidt tegnsprog, hvis interessen er der. I første omgang kan interesserede starte på www.tegnsprog.dk – alt imens de tænker lidt over, hvorfor et hørehandicap indimellem ligner en uoverstigelig forhindring, når en nyuddannet arkitekt MAA gerne vil have et job. 

Facts:
Lær tegnsprog: www.tegnsprog.dk

Isbryderordningen: Hvis arbejdsgivere ansætter døve med videregående uddannelse inden for 2 år efter afsluttet uddannelse, så kan der i en periode gives tilskud til lønnen, hvis der bliver tale om varig ansættelse. Læs mere på www.bmhandicap.dk