Vi kender diagnosen, men hvad er medicinen?
Reportage: Der var fuldt hus da Arkitektforeningen den 4. maj havde inviteret medlemmerne til at diskutere konkurrencer med urimelige vilkår.
Debatten tydeliggjorde, at der er reelt problem med ringe konkurrencevilkår. Størstedelen af de tilstedeværende havde oplevet at deltage i konkurrencer med urimelige vilkår, og der kom flere konkrete erfaringer på bordet med gratisydelser eller honorarer helt ned til 2,5 procent, døgnarbejde og elendige vilkår.
”Problemet med de urimelige vilkår er stort. Konkurrencer er et vigtigt laboratorium for udvikling af arkitekturen, og hvis honorarer og tidsrammer er helt ude af proportioner, kan vi arkitekter ikke skabe projekter af høj arkitektonisk kvalitet. Men det perspektiv har kunden på den anden side af bordet ikke nødvendigvis”, siger Bo Boje Larsen, partner i 3XN og medlem af Arkitektforeningens bestyrelse.
”Finanskrise eller ej, så har Danmark aldrig været rigere, men det kniber med den politiske vilje til at realisere de visioner som blandt andet er at finde regeringens arkitekturpolitik fra 2007”, siger aftenens ordstyrer Christoffer Harlang – en udmelding der ikke vækker nogen protester i salen. Nødvendigheden af bedre, målrettet politisk påvirkning for bedre vilkår kommer flere gange på tale i løbet af aftenen. Men det er ikke kun i forhold til politikerne, at der skal gøres en aktiv indsats. Problemerne med de urimelige konkurrencer giver anledning til selvrefleksion i standen.
”Der er tale om et problem for hele standen. Derfor er det vigtigt, at vi som arkitekter nøje bør overveje, om vi vil deltage i en dårlig konkurrence”, siger Jan Søndergaard, partner i KHR Arkitekter.
Lene Tranberg, partner i Lundgaard & Tranberg er enig i, at man som arkitekt har et medansvar:
”Et for bundet program og ringe vilkår hindrer nyudvikling og kvalitet, og ofte får bygherren ikke det, man efterspørger, fordi det er umuligt at skabe arkitektonisk kvalitet indenfor de udstukne rammer og lave honorarer. Det er derfor vigtigt, at vi åbner munden og stiller bygherren spørgsmålet; hvad er overhovedet formålet med en arkitektkonkurrence? ”, siger Lene Tranberg og tilføjer: ”Det er vores ansvar at være med til at løfte overliggeren – for det er os der har det arkitektfaglige overblik.”
Amatøragtig professionalisme
Et gennemgående tema i debatten er værdisætning af arkitektens ydelser. Der er bred enighed om, at hvis problemet med urimelige konkurrencevilkår skal komme til livs, skal arkitekter være bedre til fastsætte værdien af deres ydelser.
”Vi arkitekter skal komme ud over vores amatøragtige professionalisme, hvor vi giver vores ydelser stort set gratis væk. En advokat ville ikke opgøre et konkursbo uden først at sikre sig at boet som minimum kan betale advokatsalæret”, siger Andreas Lykke-Olesen, partner i Kollision og medlem af Arkitektforeningens bestyrelse, og pointerer, at denne anerkendelse af egen værdi, skal indlæres allerede på arkitektskolerne.
”Vi skal ganske enkelt lære, at vores arbejde er penge værd, og blive bedre til at stille krav, selvom vi er idealister og har en stærk kunstnerspire”, understreger Andreas Lykke-Olesen.
Kollektiv indsats
Selvom man som arkitektvirksomhed kan sige nej til konkurrencer og blive bedre til at drive forretning, er der også brug for en kollektiv politisk indsats i standen med Arkitektforeningen og Danske Ark i spidsen, hvis vi skal komme problemet til livs, lød meldingen fra flere af de tilstedeværende i salen.
Dertil svarede jurist Preben Dahl fra Danske Ark:
”Ligegyldigt hvor meget vi arbejder sammen som standsforening og brancheforening, er der ikke meget vi kan gøre, hvis I arkitekter bliver ved med at byde ind på konkurrencer med ringe vilkår. Hermed ikke sagt, at vi ikke skal blive bedre til at samarbejde.”
Henrik Terkelsen fra Erik Møller Arkitekter rejste det som et problem, at Arkitektforeningen har konkurrencer som et forretningsområde og samtidig skal fungere som standsforening. ”På den måde bliver arkitekten gidsel i eget spil. Det er svært at opponere imod en konkurrenceudskriver, når ens egen forening har sagt god for den”, siger Henrik Terkelsen.
Smileys?
Flere deltagere i debatten spurgte til, hvorfor man i Arkitektforeningen ikke bare introducerer en smiley-ordning hvor det fremgår hvilke konkurrencer der er gode og dårlige. Hertil siger Jesper Kock fra Arkitektforeningens konkurrenceafdeling:
"Dansk konkurrencelovgivning gør det ikke muligt for Arkitektforeningen at etablere en smiley-ordning, hvor man ’blacklister’ specifikke konkurrencer med urimelige vilkår", siger Jesper Kock, "men de konkurrencer som fremgår af Arkitektforeningens hjemmeside, er selvfølgelig konkurrencer som vi kan stå inde for.”
Medicinen
Debatten handlede i høj grad om, hvad ”diagnosen” og dens symptomer er. Men der kom også nogle bud på, hvad medicinen er. Først og fremmest: Sig nej til de dårlige konkurrencer og sæt rimelig værdi på arkitektens ydelser.
Det blev anbefalet, at fagets organisationer arbejder tættere sammen omkring formidling og bekæmpelsen af de urimelige konkurrencevilkår og at den målrettede politiske påvirkning intensiveres.
Der skal være mere arkitektfaglighed i håndteringen af konkurrencer, forstået på den måde, at arkitekter skal ”tilbageerobre” de positioner i konkurrenceprocessen, der i højere og højere grad varetages af ikke-arkitekter.
Bygherrer og politikere skal motiveres til at prioritere kvalitet frem for laveste pris.