Akademisk Arkitektforening

Kommunalt ansatte arkitekter MAA søges

Arkitektforeningen søger arkitekter MAA, der har særlig indgående kendskab til den tekniske byggesagsbehandling og som har lyst til at bidrage til Trafik- og Byggestyrelsens arbejde med udmønte regeringens mål om at forenkle byggesagsbehandlingen

Trafik- og Byggestyrelsen har iværksat en proces, der skal føre til en enklere byggesagsbehandling i kommunerne og i den forbindelse har Trafik- og Byggestyrelsen inviteret Arkitektforeningen og andre aktører inden for byggeriet, for at kvalificere indholdet af ordningen. Du vil komme til at repræsentere Arkitektforeningen i 4 møder i starten af 2017 hos Trafik- og Byggestyrelsen forud for en offentlig høring om en ny certificeringsordning for tekniske forhold i den kommunale byggesagsbehandling. Møderækken vil blandt andet fokusere på certificeringsordningen i forhold til brand, bærende konstruktioner, teknisk gennemgang af certificeringsbekendtgørelsen og forpligtelser og ansvar hos bygherre, rådgiver og kommuner. Ved deltagelse vil du blive kompenseret for transport og tabt arbejdsforjeneste

Hvis du er interesseret, eller ønsker at høre nærmere om møderækken kontakt da politisk konsulent Martin Yhlen på myh@arkitektforeningen.dk eller tlf.: 2264 3817. Helst inden den 9. januar 2017

Læs mere om den nye certificeringsordning her (link)

Kommentarer