Kritik af blandende boligområder

Efter at Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn, i en artikel i Information den 19. juni forklarede, hvordan socialisering på tværs af skel er godt for den sociale mobilisering, melder flere sig nu på banen med kritik af ideen om blandende boligområder.
Bl.a Lektor i Bystudier ved Roskilde Universitets Center, John Pløger, mener at ideen om de blandede boligområder bygger på ideologisk dagdrømmeri. ”Man blander klasser og mennesker, der ikke vil have noget med hinanden at gøre” siger han og henviser til undersøgelser, der viser at effekten af byplanlægningsprojekter med social mobilitet for øje er forsvindende lille.
Læs Eksperter: Blandede boligområder er ikke social løftestang
Også Jesper Rohr Hansen ph.d.-stipendiat ved Statens Byggeforskningsinstitut stiller sig skeptisk overfor Socialdemokraternes udmeldinger. Med henvisning til at der ikke findes viden, der viser, at man uden videre kan sætte forskellige typer at mennesker sammen i et boligområde og at de derefter vil begynde at have noget med hinanden at gøre.
Bud på socialt sammenhængende byer
Socialdemokraternes tanker om social mobilisering kommer i forbindelse med et forslag, til hvordan en kommende rød regering vil skabe mere socialt sammenhængende byer uden velhaver-ghettoer. Konkret lød forslaget fra Rasmus Prehn på, at man skulle sælge kommunal jord til under markedsværdien og opføre billige, almene boligbyggerier i attraktive områder.
Læs Det kan give gevinst at sælge billig jord
Trods kritikken holder Rasmus Prehn fast i, at de blandede boligområder kan være et godt værktøj til at fremme social mobilitet.
Kilde: Infomation