Kunsten at bevare en vision

Bygningskultur Danmark og Bygningsarv a/s havde i anledning af Arkitekturens Dag inviteret til debat om forstadens bevaringspotentialer og grillpølser. Annette Blegvad, chefkonsulent i Arkitektforeningen rapporterer fra Bygningskulturens Hus i Borgergade:
Der var fyldt i den gamle pigeskole i Borgergade, da klokken slog 18 og kommunikationschef Bjørn Henrichsen bød velkommen til en debat om, hvad der skal bevares i forstaden.
En aldersmæssigt meget blandet flok satte sig forventningsfuldt til rette, og der var meget at hente – Bjørn Henrichsen fortalte om den helt nye undersøgelse om, hvad der skal bevares i forstaden, hvor det overraskende resultat var, at det mest bevaringsværdige er visionen om velfærdsforstaden. Og hvordan gør man så det? Det prøvede Museumschef Poul Sverrild fra Forstadsmuseet i Hvidovre at give nogle bud på – en vanskelig opgave, for kan man overhovedet en vision til eftertiden, skal man bevare et udsnit af en bebyggelse? Og hvem skal bo der ? Spørgsmålene var mange.
Direktør Bent Madsen fra Boligselskabernes Landsforening bød veloplagt op til debat med ønsket om at få en bevaringsværdig renovering af den almene boligbygningsmasse, som i den grad halter bagefter. Han ledte med lys og lygte efter arkitekternes vision og engagement.
Endelig gav digteren Søren Ulrik Thomsen også alle en opsang fra storbyen, som han synes bliver udhulet til at være et forstadskvarter med pæne blomsterkummer og udhulede gårdmiljøer i stedet for at være fuld af folk af alle slags mennesker, trafikkaos, råben og skrigen, fest og farver!
Bagefter var der tændt op for fadølsanlægget og grillerne, og der var rift om drikkevarerne og om pølserne – hvor der var ægte Heinz ketchup og Dijon sennep – kvalitetsforstad! Dejligt!
Se undersøgelsen fra Bygningsarv og Bygningskultur Danmark
Foto: Nicky Bonne