Kunsten at ramme plet med konkurrencer
Der var rift om pladserne i Arkitekternes Hus mandag eftermiddag den 23. maj 2011, da Arkitektforeningen og Bygherreforeningen holdt fælles temamøde nr. 2: ”Hvordan rammer vi plet med arkitektur og konkurrencer?”.
Arkitektforeningens direktør, Jane Sandberg bød velkommen til omkring 80 arkitekter og bygherrer, hvoraf de fleste af deltagerne var gengangere fra Bygherreforeningens og Arkitektforeningens første temamøde i slutningen af april, så der var skruet højt op for forventningerne til oplæg og debat om konkurrenceformens perspektiver, nye muligheder og konkrete løsninger – set med både bygherrens og arkitektens optik.
Undervejs var der fokus på konkurrenceformen, konkurrenceprogrammer, dialog, ideudvikling og innovation samt ikke mindst læring, evaluering og kommunikation. Flere af deltagerne fremhævede, at et alvorligt benspænd for arkitektonisk kvalitet er misforholdet mellem, hvor meget arkitekter yder under et konkurrenceforløb i forhold til det ringe honorar, de oftest tilbydes, og efter en række oplæg om nye muligheder og værdiskabelse gennem konkurrencer sluttede dagen med workshop og debat for at identificere initiativer, som Bygherreforeningen og Arkitektforeningen i fællesskab kan arbejde videre med.
Nye muligheder
”Realdania udskriver aldrig konkurrencer, hvor det efterfølgende byggeri ikke er finansieret, før konkurrencen udskrives,” fastslog Realdanias direktør Hans Peter Svendler, der fortalte om erfaringer med forskellige konkurrenceformer fra den åbne konkurrence og prækvalifikation med eller uden EU udbud til interview konkurrencer, calls og kampagner. Kodeordene er i flg. Realdanias direktør ressourcer og den rigtige konkurrenceform, som bl.a. handler om kompleksitet og størrelse, arkitektonisk ambition og økonomi.
I dag er prækvalifikation med EU-udbud stadig den almindeligste konkurrencetype hos Realdania, og personligt har Hans Peter Svendler med sine 40 års erfaring med konkurrencer en stor tiltro til totalentreprisen med prækvalificerede teams som en sikring af såvel den arkitektoniske kvalitet som hold på pris og økonomi. Ligesom han ser en fremtid herhjemme for interviewkonkurrencen, hentet fra USA, hvor man lægger ud med en dialog mellem bygherren og arkitekterne og stiller det enkle spørgsmål: Hvad er ideen?
Paradokser og perspektiver
Efter at have understreget, at konkurrencer ikke kun handler om byggeri – men også om byrum, byplanlægning og design, gennemgik leder af Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling, Jesper Kock en række af de paradokser, der kendertegner konkurrencerne. F.eks. kravene om høj kvalitet og nytænkning i forhold til stram økonomi, ringe honorarer og konkurrenceprogrammernes restriktioner med indbygget risiko for konformitet. Jesper Kock efterlyste også modet til at stille åbne spørgsmål med plads til nytolkninger og til at invitere yngre, uprøvede kræfter med i de indbudte konkurrencer, så der kommer større bredde og mere perspektiv i konkurrencebesvarelserne.
Manifest for konkurrencer
Under overskiften ”Keep it simple” gennemgik kulturplanlægger Christian Pagh fra UiWE og arkitekt MAA Jonas Sangberg fra Polyform Arkitekter deres fælles manifest for konkurrencer, som efter de to oplægsholderes mening befinder sig i en dødsspiral af alt for mange ønsker og tonstunge programmer på alt for mange sider. Konkurrenceprogrammerne er efterhånden blevet alt for ambitiøse, fremhævede de. Ikke af ond mening, men højst sandsynligt båret oppe af bygherrens begejstring for sit projekt og frygten for at begå fejl. I stedet gælder det i flg. manifestet om at fokusere, prioritere og vælge:
1) Keep it simple
2) Skab direkte dialog
3) Mindre tekst
4) Template, tak
5) Tværfaglighed til tiden
Best Practice
Men hvor sætter juraen grænser for arkitekturen, og hvor åbner juraen op for nye muligheder? Det fortalte cand.jur. Katrine Pedersen fra Slots- og Ejendomsstyrelsen om med udgangspunkt i Statsbyggeloven og Bygherrevejledningen samt eksempler på Best Pratice hos SES. Katrine Pedersen efterlyste bl.a. bedre beskrivelser af og valg af konkurrenceformer, klare udmeldinger om hvad bygherren skal levere for at få en god proces og et samlet overblik over de regler, der gælder for projektkonkurrencer.
Evolution eller innovation?
Som sidste oplægsholder inden temadagens workshop kom Nille Juul-Sørensen, direktør i den London-baserede rådgivningsvirksomhed Arup, med en veloplagt opsang til hele arkitektstanden, arkitektvirksomhederne og Arkitektforeningen. ”Konkurrenceprocessen er en evolution. Innovationen kommer først bagefter,” sagde han og satte provokerende spørgsmålstegn ved, om tidens konkurrencer overhovedet resulterer i nyskabende arkitektur – eller om de måske bare er et levn fra gamle dage med EU-regler, der fastlåser fuldstændig i stedet for at åbne for nytænkning?
”Hvorfor i alverden går arkitektfirmaerne ikke sammen med ingeniører og de andre, som de alligevel samarbejder med i konkurenceteams, så de står med en stor virksomhed, som har alle kvalifikationer under samme tag?” spurgte Nille Juul-Sørensen, der opfordrede til tæt samarbejde med andre faggrupper, og som i øvrigt mente, at arkitekterne ikke skal være blege for at sige klart nej til konkurrencer på urimelige vilkår.
Nye initiativer
Der blev summet og debatteret i de ni grupper, som efter dagens oplæg og på baggrund af de udfordringer, der blev identificeret på det første temamøde, arbejdede med at se på konkrete muligheder for videre færd. Helt grundlæggende for alle grupper var et stort behov for at kunne se hinanden over skulderne gennem hele processen. Og der var enighed om, at det er fuldstændig afgørende, at der eksisterer en grundlæggende forståelse for hinandens vilkår, når en proces går i gang.
Dialog var et andet flittigt brugt ord, ligesom mange fremhævede, at der er et stort behov for, at de involverede parter sammen designer processen netop på baggrund af en gensidig forståelse for vilkår og rammer. Flere af grupperne efterspurgte også deling af viden og erfaringer i en efterfølgende evaluering, hvor også de ikke vindende projektforslag blev inddraget.
”Vi lover, at vi arbejder videre. Og vi arbejder hurtigt”, sagde direktør Henrik L. Bang fra Bygherreforeningen, da han sammen med Arkitektforeningens direktør Jane Sandberg afsluttede dagens temamøde. Konkret gav de to foreninger hinanden håndslag på, at de inden sommerferien nedsætter en arbejdsgruppe, som i løbet af få måneder vil udkaste konkrete forslag til, hvordan resultaterne fra de to temamøder kan omsættes i projekter til udvikling af nye værktøjer, mere formidling og gensidig kommunikation.
De to foreninger lovede også, at alle interesserede vil kunne følge med i arbejdet gennem foreningernes hjemmesider, ligesom der blev udstukket invitationer til alle, som måtte have gode ideer og indspark til arbejdsgruppens indsats.