Akademisk Arkitektforening

Langhusene i Hvidovre


Arkitekt MAA Ingibjörg Huld Halldórsdóttir besøgte Langhusene i Hvidovre, der er opført i AlmenBolig+ konceptet, på Arkitekturens Dag. Læs hendes reportage fra dagen:


Med opførelsen af Langhusene i Hvidovre er det lykkedes KAB, ScandiByg og ONV arkitekter at bygge almennyttige boliger til bemærkelsesværdige udlejningspriser i forhold til andet nybyggeri. Her får du et rækkehus med egen have til en pris på ca. 6000-8000 kr. om måneden. Arrangementet på Arkitekturens Dag havde også tiltrukket en stor del af de fremtidige beboere og andre, som ville høre, om der stadig var muligheder for, at få lejlighed i ejendommen.

Effektivisering af byggeprocessen
AlmenBolig+ konceptet handler om at effektivisere byggeprocessen for at nedbringe kvatratmeterprisen, samtidig med, at en stor del af ansvaret for vedligehold og drift af ejendommen er placeret hos de fremtidige beboere.

Boligerne er konstruerede af præfabrikerede træelementer, som bliver bygget på fabrik samtidig med at jordarbejde og fundamentering går i gang på byggepladsen. På denne måde er det muligt at forkorte byggeprocessen væsentligt, da den foregår på to steder samtidigt. Elementerne, eller ”træboksene” transporteres med lastbil til byggepladsen, hvorefter udvendig aptering foregår. Samme elementer bliver desuden brugt i flere projekter samtidigt, så konceptet bliver billigere.

Stangbebyggelsen former to gårde, der samles omkring en indkørselsvej med parkering. Både uderum og bygninger er så vedligeholdelsesfrie som muligt. Man har stræbt efter materialer og landskabsløsninger som er forholdsvis billige i drift, med planter, der kan klare sig selv, græs i haverne, grus og græs i de fælles gårde, ”nemme” træer, bunddække og klatreplanter.

Bygningerne er beklædte med naturskifer, hvilket giver en rolig og mørk fremtoning. Skodder i forskellige farver giver legende udtryk til de ellers simple facader. Den mest påfaldende forskel fra de moderne rækkehusbebyggelser er dog gavlene, som fremstår velproportionerede med en komposition af vinduer, som ikke ses i almindeligt rækkehusbyggeri.



”Effektivisering af byggeprocessen har været altafgørende for udformningen af boligerne, og vi skulle altid arbejde i forhold til entreprenørens krav til denne”, siger arkitekt Mads Windfeldt, som var på byggepladsen på Arkitekturens Dag.

”Man kan sige, at vi hele tiden skulle afveje arkitektonisk kvalitet med funktionalitet og økonomi. Det er dog lykkedes at bygge udmærkede boliger til omkring 7500 kr./m2, og det synes vi, er godt gået.”

Lavenergi og begrænset plads
Bygningerne er lavenergihuse i kraft af isolering, proportionering af vinduer og i overholdelsen af det princip, at det varmetabsmæssigt ikke kunne betale sig at bygge færre end seks boligenheder i hver stang.

”Vi kunne godt have tænkt os at give mere plads, f.eks. til stuerne, men det var simpelthen ikke muligt på grund af økonomien. Det er dog lykkedes at holde fast i nogle ekstra tilvalg, som blandt andet ovenlys over lejlighedernes centrale trapper, som vi syntes var vigtigt”, siger Mads Windfeldt.

De fremtidige beboerne der er mødt op har mange spørgsmål, og bekymrer sig for de praktiske forhold; ”Hvad koster skillevægge pr. kvaratmeter?”, ”Hvorfor er stuen så lille?”, ”Kan man sætte eget hegn op i haven?”, ”Kommer der legeredskaber i gårdene?”

En ung kvinde kan ikke skjule sin frustration og henvender sig til mig, som om vi lige skal til at være naboer: ”Hvad er de skure egentlig til for, det er jo både lofts- og kælderrum og man kan ikke engang få en cykel herind!”

Trods de åbenlyse trange pladsforhold og usikkerhed omkring flere praktiske forhold er de fremtidige beboere dog optimistiske, og man fornemmer glæden ved, at skulle flytte ind i noget nyt, som man faktisk også – i modsætning til så meget andet byggeri – kan gøre til sit eget.



Beboerens eget præg
En del af AlmenBolig+ konceptet er da også, at beboerne selv skal sætte sit præg på de løsninger, der kommer til at præge deres dagligdag fremover. De er med til at tage beslutninger om gårdene, de skal selv finde ud af, hvordan fællesarealerne bliver rengjort og vedligeholdt og der er en forventning til, at man løfter i flok – for at spare på ressourcerne. ”

Fællesskabet er vigtigt; at blive tvunget til at have fællesskab. Vi prøver at spille på nogle ”Gehl-principper”, hvor man igennem daglig kontakt med hinanden og menneskelige dimensioner i arkitekturen bliver tvunget til at have fællesskaber. Man kan dog altid trække sig tilbage, og sætte skodder for vinduet, hvis man har en dårlig dag, eller ikke har lyst til at være sammen med de andre. Det må man selv vælge”, siger Mads Windfeldt med glimt i øjet.

 

Blå bog
Ingibjórg er landskabs- og byplanarkitekt og har erfaring både fra privat og kommunalt regi.  Ingibjórgs afgangsprojekt var bl.a. en masterplan for Brøndby Strand centrum, og hun har tidligere været ansat som byplanlægger i Rødovre kommune. I øjeblikket arbejder Ingibjórg på egen uldtøjskollektion for børn - se http://www.facebook.com/kattomenium

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.