Akademisk Arkitektforening

Ikke fordi jeg vil være lyseslukker, men Jeres statements bærer præg af at, udaf syv deltagere er to byplanarkitekter. Den tredie (stadsarkitekten) har aldrig lavet en lokalplan. Jeg er enig i at arealplanlægning er blevet mere bureaukratisk de senere år. Det er imidlertid ikke Planlovens skyld. Det er stigende krav til digitalisering og indberetning (plansystemDK, div. hjemmesider, miljøvurdering etc.) og det stadig større krav til at planer skal være jurdisk holdbare i alle ender og kanter fordi det er blevet lettere for borgerne at klage -og det gør de. Planloven indeholder stadig et væld af muligheder (§ 15 kataloget) for at være kreativ. Vi må bare ikke glemme at man ikke kan planlægge sig til Arkitektur med stort A. Vi kan skabe nogle rammer for et godt liv med god planlægning. Det kræver dog at arkitekterne også mestrer viden om trafikarter, vejregler, vejmaterialer, vejbelysning, træer, deres krav til rodnet, orientering til vejr og vind, materialers patinering og hvad et godt "byrum" er. Desuden kræves der politisk mod, tæft og formidlingsevne når man arbejder i en politsk ledet organisation. Her kommer mange arkitekter formuleringsmæssigt og stavningsmæssigt til kort, fordi skolerne stadig tror at man skal formulere sig i "arkitektsprog". Godt nytår.

Jeg er enig med Carsten i påpegning af, at man ikke bare skal give planlovens skylden for bureaukratisering af planlægningen. Det samme gælder påpegning af, at planer skal være juridisk holdbare. To supplerende bemærkninger herom:
1. Flere bestemmelser i planloven, der kan opfattes som årsager til bureaukrati, har sigte på inddragelse af borgerne i planlægningen samt varetagelse af borgernes retssikkerhed. Det er vel ikke dem, der skal fjernes? Hvis ikke, hvilke er det så?
2. Jeg har i en undersøgelse af to lokalplaner fra samtlige kommuner i Danmark (Lokalplanlægning i Danmark 2009-2011) kunnet konstatere, at der er ganske mange bestemmelser, der savner lovhjemmel, er upræcise eller på andre måder problematiske. Det vil jeg gerne have gruppens kommentar til i relation til udsagnet om at få "fokus på helhedsorienteret kvalitet i stedet for regulering ved hjælp af paragraffer og ensidige lovhensyn." I må også gerne forklare hvorfor I ser et modsætningsforhold mellem (arkitektonisk?) kvalitet i planlægningen og "paragraffer og ensidige lovhensyn".

Hvad er det for en "bøtte", der skal vendes? Mener I, at nutidens planlægning ikke har fokus på kvalitet og bæredygtighed i landskab og byudvikling? - Det er naturligvis et spørgsmål, der ikke bare kan besvares med et ja, men må underbygges med eksempler.

Planloven er kompliceret, men hvilket sigte skal der være med et arbejde på at forenkle lovgivningen? Hvad mener I med det, som I skriver under overskriften Ændring af planloven? Hvilken analyse ligger til grund for forslaget om at planlovens skal være "mindre detailstyrende og mere strukturerende"?

Jeg er også enig med Carsten i, at man skal være varsom med at formulere sig i "arkitektsprog". Efter at have læst vision og mål sendte jeg den 18. oktober 2011 nogle kommentarer til Arkitektforeningen og til Mads Rue, der var anført som kontaktperson. Her kommenterede jeg bl.a. udtrykkene "forklarbare mål" og "italesætte". Og hvad med at "skabe medejerskab til visioner og frisætte det kreative potentiale hos borgerne"? - Er det nogle udtryk, som I anbefaler kommunale planlæggere at bruge til borgermøder? Og kan I ikke konkretisere hvordan vi "skal være med til at fremtidssikre Danmark" - og gøre det på en måde, så formuleringen ikke virker som en politisk floskel.

Jeg pegede i min mail af 18. 10. 11 (som I gerne må give adgang til) også på, at en ligeværdig vægtning af æstetiske, funktionelle, sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn ikke sikrer noget som helst, men vil kunne bruges imod varetagelse af arkitektonisk kvalitet.

Vision og mål er vedtaget af bestyrelsen den 6. september 2011. Jeg forstår for så vidt godt, at det først var lige før jul der blev orienteret nærmere om det. Men jeg forstår ikke, at bestyrelsen har vedtaget en sådan tekst, kaldet "politik".

Varetagelse af arkitektonisk kvalitet planlægning er vanskelig og kompliceret. Og emnet er vigtigt. Derfor:
MERE KVALITET I ARBEJDET MED PROBLEMSTILINGEN: HVORDAN VARETAGES ARKITEKTONISK KVALITET I PLANLÆGNINGEN, TAK.

Arkitektur av god kvalitet og som er bæredyktig over tid bør vel alle tilstrebe. Vanskeligheten ligger i å få folk flest til å innse hva det betyr for framtiden.

Problemet her ligger ikke i alle dagens paragrafer, men i det meningsløse detaljerende og bagatelliserende som begrenser folks mulighet til reell medinnflytelse og medbestemmelse på saker av betydning for deres egen trivsel. Eksempelvis meningsløse bestemmelser om fargebruk, materialvalg og detaljstyrte forskrifter om feks ensartede takvinkler osv.

Derimot er lover og bestemmelser som sikrer liv og helse samt samfunnssikkerhet en utfordring vi som arkitekter må ta på alvor som en allmenn utfordring. Skulle bare mangle at vi med våre kreative evner ikke skal kunne tolke og takle slike utfordringer.

Det som jeg oppfatter som vår tids store utfordring, er at nesten ingen ivaretar den felles forståelse for kulturelle verdier, men lar kulturarven bli sanert til fordel for framskrittet. Hvem spør hvorfor må "denne fremtiden" planlegges og bygges akkurat her? Hvorfor kunne ikke dette skje på et annet sted?

Dessverre føler jeg her at både politikere og private byggherrer her er like fantasiløse og kun er opptatt av å markere sine interesser i de mest sentrale strøk, der de fortest kan bli gjenstand for debatt, dessverre da og kontroversiell sådan.

Styrende for planleggingen og utviklingen blir dermed og sterkt preget av maksimal økonomisk utnyttelse uten at evnen til optimalisering av mulighetene blir forstått.

Årsaken til denne manglende forståelse ligger oftest på vår egen profesjons manglende evne til å kommunisere på det språk våre oppdragsgivere praktiserer. Skal vi lykkes må vi faktisk begynne å snakke så våre kunder forstår oss.

Eksempelvis hadde jeg i åtte år gleden og utfordringen med å tegne for et av verdens største oljeselskaper. Å snakke om estetikk og arkitektur var nærmest umulig. Det ble med en gang oppfattet som fordyrende og forsinkende. Fort forsto jeg at deres ingeniører og økonomer mye lettere forsto argumenter som kunne oppfattes på deres premisser. Kunne jeg forklare at konstruksjonen ble enklere og billigere og kanskje og var raskere å bygge, ble det grønt lys hele veien. Kunne jeg fortelle markedsavdelingen at området ble lettere tilgjengelig, lettere å oppdage samt lettere å stoppe på, ja så var saken klar.

Byer og urbane strøk med sin enorme kompleksitet, er ikke enkelt å planlegge. Vår evne til langsiktig forståelse kan være begrenset. Områdets geografiske beliggenhet, kan skape en suksess som sprekker de opprinnelige rammer. Sannhetens øyeblikk har derfor innhentet oss når vi i dag forsøker å "redde" våre byer ved å begå kortsiktige overgrep gjennom våre ad hoc innsatser. De utbedrer dagens problem, men hvor ble det av vår sanerte kultur?

Kan vi ikke bedre, eller skal vi forbli ved vår lest å bare tale om "vår arkitektur" på en måte borgerne og byggherrene ikke forstår? - Jeg tror vi har et kommunikasjonsproblem!

En supplerende kommentar: Udgangspunktet var "Arkitektonisk kvalitet i planlægningen." I præsentationen af task force-gruppens forslag tales om "kvalitet planlægningen." Begge emner er væsentlige, men bør ikke behandles i flæng. Hvis der er nogen, der spørger hvorfor ikke, forklarer jeg gerne nærmere.

- og et spørgsmål: Hvordan vil task force-gruppen og bestyrelsen forholde sig til kommentarerne? Kommentere løbende for at styrke debatten? Eller ???

Jeg kan tilslutte mig Carstens og Arnes indlæg.

Det er min erfaring, at god bygningsarkitektur ikke kan sikres med planlægningen. Selvom om man laver en lokalplan så tyk som Salomonsens Leksikon, kan der laves dårlige bygninger. I forsøget herpå opnår man både at forhindre "det værst tænkelige" og "det bedst mulige". God bygningsarkitektur kræver gode arkitetkter og gode bygherrer. Det er ikke i dansk tradition at have "bedømmelseskomitéer" for byggeri, som man har i visse andre lande.

Planlægningen kan derimod sikre god, logisk trafikal betjening, sammenhæng mellem bebyggelse og friarealer, velplacerede opholdsarealer, sikring og udnyttelse af lokale landskabstræk, placering, størrelse og form af byrum, sammenhæng med eksisterende bymiljø og landskab og meget mere. Dette er for mig arkitektonisk kvalitet i planlægningen. Her har planloven allerede ret gode muligheder, hvis der lokalt er politisk vilje til det - for det er jo også en parameter. Planlægning er politik.

Der er løbende brug for forbedringer af såvel udformning som brug af planloven. Hvor der især er plads til forbedringer i planloven er bl.a. bedre hjemmel til at regulere miljø, bærdygtighed og klima. Her er nyt på vej fra ministeriet , har jeg set.

Task Forcen anbefalede tre konkrete initiativer,
Et digitalt netværk, et planlægningsmanifest og initiativ til en tv serie om arkitektplanlæggere i en konkurrence.
Det digitale netværk er etableret hvilket denne debat vidner om. Jeg har selv problemer med, at få automatisk besked om nye kommentarer i netværket, men det bliver der arbejdet med.
Vi inviterer til et første møde om et manifest om arkitektonisk kvalitet i planlægningen tirsdag d. 21 februar fra 15 til 18 i Arkitekternes Hus i København.
Vi planlægger et yderligere møde om manifestet i Århus i april - maj måned. Alternativt en videokonference mellem Århus/Ålborg og København om manifestet.

Alle er velkomne.

Vi er ved at skrive høringssvar til forslag om ændringer i planloven. Høringssvaret sendes ud i netværket.

Vi arbejder videre med TV serien i det kommende år.

Jeg har også nogle kommentarer til jeres indlæg.
Der er to gennemgående temaer i jeres kommentarer.
Arkitekter har svært ved at kommunikerer skriftligt.
Planlægning er kompliceret.
Disse to temaer blev også vendt og drejet i Task Forcens arbejde.

Jeg tror vi skal hæve os op over dagligdagen og se arkitektur i en bredere sammenhæng.
Hvad skal der til for at skabe god arkitektur og gode bymæssige / landskabelige sammenhænge.
Hvor er det arkitekter betyder mest for, at opnå arkitektonisk kvalitet.

Jeg tror vi mangler en nutidig sprogbrug som kan formidle vores fælles ambitioner.

Vi har alt for let ved at gå ind i en snørklet faglig diskussion hvor vi taber kontakt til vores omverden.

Det er derfor arbejdet med et manifest er så vigtigt.
Jeg tror vi skal lære os selv, at beskrive arkitektonisk kvalitet i planlægningen med mere let tilgængelige begreber og eksempler.

I første omgang synes jeg vi skal fokuserer på manifestet.
Når det er klart - så tager vi fat på kompleksiteten i moderne planlægning med tilhørende love.

Vel mødt til en spændende og udviklende debat.

Task Forcen anbefalede tre konkrete initiativer,
Et digitalt netværk, et planlægningsmanifest og initiativ til en tv serie om arkitektplanlæggere i en konkurrence.
Det digitale netværk er etableret hvilket denne debat vidner om. Jeg har selv problemer med, at få automatisk besked om nye kommentarer i netværket, men det bliver der arbejdet med.
Vi inviterer til et første møde om et manifest om arkitektonisk kvalitet i planlægningen tirsdag d. 21 februar fra 15 til 18 i Arkitekternes Hus i København.
Vi planlægger et yderligere møde om manifestet i Århus i april - maj måned. Alternativt en videokonference mellem Århus/Ålborg og København om manifestet.
Alle er velkomne. Vi er ved at skrive høringssvar til forslag om ændringer i planloven. Høringssvaret sendes ud i netværket.
Vi arbejder videre med TV serien i det kommende år.

Jeg har også nogle kommentarer til jeres indlæg.
Der er to gennemgående temaer i jeres kommentarer.
Arkitekter har svært ved at kommunikerer skriftligt.
Planlægning er kompliceret.
Disse to temaer blev også vendt og drejet i Task Forcens arbejde.

Jeg tror vi skal hæve os op over dagligdagen og se arkitektur i en bredere sammenhæng.
Hvad skal der til for at skabe god arkitektur og gode bymæssige / landskabelige sammenhænge.
Hvor er det arkitekter betyder mest for, at opnå arkitektonisk kvalitet.

Jeg tror vi mangler en nutidig sprogbrug som kan formidle vores fælles ambitioner.
Vi har alt for let ved at gå ind i en snørklet faglig diskussion hvor vi taber kontakt til vores omverden.

Det er derfor arbejdet med et manifest er så vigtigt.
Jeg tror vi skal lære os selv, at beskrive arkitektonisk kvalitet i planlægningen med mere lettilgængelige begreber og eksempler.

I første omgang synes jeg vi skal fokuserer på manifestet.
Når det er klart så tager vi fat på kompleksiteten i moderne planlægning med tilhørende love.

Vel mødt til en spændende og udviklende debat.