Mindre virksomheder kan søge om tilskud til innovation

Erhvervs- og Vækstministeriet lancerer nu et nyt tilbud om privat rådgivning til 300 virksomheder rettet mod fornyelse og innovation.
Tilbuddet gælder mindre virksomheder med op til 50 ansatte, som udvikler produkter og services, der forbedrer miljøet eller velfærden. Tilskud til privat rådgivning skal gøre virksomhederne endnu skarpere til at inddrage brugerne, udvikle deres produkter og indtage nye markeder. Målet er på sigt at skabe øget globalt salg.
Fornyelsesfonden har afsat i alt 10 mio. kr. til Fornyelsesrådgivning, der består af to tilbud:
Fornyelsestjekket: Kort tjek af 3-4 ugers varighed, som giver et øjebliksbillede af virksomhedens udviklingsmuligheder og munder ud i en handlingsplan. 200 virksomheder kan få betalt op til 25.000 k
Fornyelsesforløbet: Dybdegående forløb af 3-4 måneders varighed. Forløbet giver konkrete redskaber til og træning i brugerdreven innovation. 100 virksomheder kan få betalt op til 50.000 kr.
Regionale væksthuse
Tilbuddet om Fornyelsesrådgivning gives gennem landets fem regionale Væksthuse. Væksthusene vil aktivt finde virksomheder, der kan have gavn af rådgivningen, ligesom alle virksomheder kan henvende sig til Væksthusene for at søge om rådgivningen.
De fire private rådgivnings-virksomheder, der er udpeget til at stå for Fornyelsesrådgivningen, er: Core team A/S & Copenhagen Living Lab ApS, Designit A/S, Brøndum og Fliess A/S og VIA Design ApS.
Fornyelsesrådgivning er på programmet i flere af de over 250 arrangementer over hele landet under iværksætterugen i uge 46 fra d. 14. – 20. november.
Læs mere på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside