Akademisk Arkitektforening

Det moderne forsamlingshus

Bæredygtigt idræts- og kulturbyggeri kan være med til at fremme væksten i Udkantsdanmark. Men idrætsvanerne har ændret sig markant siden 60’erne og 70’erne, og mange af de gamle sportshaller kan ikke tilfredsstille moderne menneskers behov. 

I stedet for renovering af forældede bygninger gælder det om at turde tænke nyt for at skabe et mødested i lokalsamfundet med idræts- og kulturtilbud, der kan tiltrække ressourcestærke familier.  

”Tænk idrætshallen som en ny form for forsamlingshus, der kan være med til at binde menneskene og lokalsamfundet sammen.” 
Sådan lyder opfordringen til kommunerne i det såkaldte Udkantsdanmark fra analysechef Bo Vestergård Madsen, Lokale- og Anlægsfonden, der sammen med Akademisk Arkitektforening afholder konferencen ”Bæredygtighed i bevægelse: Nye aktiviteter – nye former – ny energi” den 5. november 2010 i Århus. 

Det gælder om at skabe et samlingspunkt med moderne idræts- og kulturfaciliteter for både børnene, deres forældre og de ældre – en lokal hal med arkitektoniske kvaliteter, der kan være med til at binde menneskene og samfundet sammen i en by i provinsen. 

”Børn dyrker stadig fodbold, håndbold og gymnastik. Men i dag efterspørger de voksne større fleksibilitet, blødere bevægelsesformer som yoga, muligheder for at være ude i det fri og f.eks. løbe. Her bør idrætshallen eller multihuset være det mødested, hvor man tager hen sammen for at lave aktiviteter på samme tid – ikke bare et sted, hvor de voksne parkerer børnene. Vi har ikke nogen tal på, hvad en moderne idrætshal betyder for et lokalsamfund i forhold til tilflytningen. Men man kan have en formodning om, at gode faciliteter i højere grad tiltrækker de ressourcestærke personer med børn. I Lokale- og Anlægsfonden kan vi pege på en række mindre succeshistorier, som viser, at det betyder noget, at der ligger et godt idrætsanlæg i nærheden, når folk vælger, hvor de skal bo, ” siger Bo Vestergård Madsen, der understreger vigtigheden af, at man rundt omkring i kommunerne gør sig helt klart, hvad det er for nogle mennesker, man vil bygge til.  

Fra renovering til modernisering 
”Pengene er små, så når man får en god ide, er det måske det projekt, der skal satses på de næste 5-10 år i stedet for renovering af en forældet idrætshal. I Lokale- og Anlægsfonden arbejder vi for, at man kommer væk fra renoveringstankegangen over i modernisering. Det gælder også på energiområdet. Vi ved, kommunerne mangler penge, men vi ved også, at der er fokus på energien, for der er rigtigt meget at spare. Der afsættes penge til energirenovering, og når man ombygger f.eks. en gammel håndboldhal, så skulle man måske overveje at modernisere ved samme lejlighed, så den tilpasses moderne menneskers behov.  Det ville være interessant, hvis nogle af de mange energitiltag blev tænkt aktivt ind i formgivningen, og vi gerne have det hele med: det handler også om den gode arkitektur, ” understreger Lokale- og Anlægsfondens analysechef. 

Det vigtige mødested 
”Det er den sociale kapital, som er så vigtig – at man gennem forskellige møder mennesker imellem kan producere social kapital som en form for opsparing, der er med til at binde folk og lokalsamfundet sammen. Alle behøver ikke nødvendigvis være ven med alle, men det har stor betydning, at der er et sted, hvor man færdes sammen og skal finde ud af tingene sammen. Og det kan meget vel være en kombination af idræt og kultur, der samler generationerne under samme tag – som i Harboørehallen, hvor et fantastisk idrætsanlæg ligger på samme niveau som det lokalhistoriske arkiv, og hvor der også er ungdomsklub. F.eks. en multihal til de gængse idrætsformer og kulturaktiviteter med mobilscene til amatørteater, folkedans og film eller et gammelt halmlager, der er ombyttet til et multihus med fleksibel indretning.” 

Det kræver ildsjæle
 
Men det kan godt være en temmelig svær øvelse i Udkantsdanmark, siger Bo Vestergård Madsen og betoner, at det moderne forsamlingshus hverken kan eller skal redde en hvilken som helst landsby i udkanten af Danmark, der trues af affolkning og nulvækst. 
”Nu skal man ikke forestille sig, at bare fordi vi bygger rigtigt, så genoprettes lokalsamfundet. Der er nogle ubønhørlige bevægelser ind mod byen, som vi ikke kan eller måske heller ikke skal sætte os op imod. For hvis der ikke på forhånd er opbakning fra et solidt lokalsamfund, så nytter det ikke at bygge et nok så flot anlæg med moderne idræts- og kulturfaciliteter. Der skal jo være mennesker bagefter til at give det liv og sørge for driften, og det er vigtigt, at man også på andre områder vil noget seriøst med stedet. Ideen om at man bare kan placere en idrætshal, en arkitektonisk flot løsning, i en landsby i Udkantsdanmark, så går det hele nok af sig selv – den holder ikke. Det er engagementet, der tæller. Når det fungerer, så er der altid lokale ildsjæle med i billedet. ” 

Vi skal både rive ned og bygge op 
Men når det positive er sagt om idræts- og kulturbyggeriernes betydning for lokalsamfundet, så vil Bo Vestergård Madsen dog gerne understrege, at det indimellem kan være nødvendigt at foretage nogle brutale valg.
”Der er ingen grund til med få kilometers afstand at have fem idrætshaller, der ligner hinanden, og arkitekturen alene kan ikke redde Udkantsdanmark. Så måske er der nogle landsbyer rundt omkring, hvor man skal være ret barsk i sine prioriteringer – for i stedet at styrke de lokalsamfund, som i forvejen har nogle solide ressourcer.  Spidsformuleret kan man sige, at det handler om både at rive ned og bygge op.” 
 
 

Kommentarer