Når den fagpolitiske lyst driver værket
Den store berøringsflade, man får til mennesker, man ikke nødvendigvis ellers havde mødt, er meget værd i en faglig sammenhæng, men sandelig også rent personligt. Og man håber naturligvis, at ens indflydelse har været med til at bevæge faget i ’den rigtige retning’. Det mener arkitekt MAA Søren Bøgh, som har deltaget i Arkitektforeningens politiske arbejde siden 1994.
Arkitekt MAA Søren Bøgh, redaktør på Forlaget Tegl og direktør i Murerfagets Oplysningsråd, har været medlem af Akademisk Arkitektforenings repræsentantskab fra 2000 frem til nu. Fra 2000 til 2008 var Søren Bøgh foreningens repræsentant i Statens Kunstfond. I samme periode sad han også i Dansk Kunstnerråd som repræsentant for Arkitektforeningen, indtil foreningen, meget mod Søren Bøghs vilje, valgte at melde sig ud.
I 1994-2000 var Søren Bøgh medlem af Arkitektforeningens bestyrelse og bygningskunstudvalg. I en lang periode var han også medlem af Arkitektens Forlags bestyrelse og aktiv i bestræbelserne for at få afklaret forholdet til Arkitektforeningen for dermed at sikre forlagets fortsatte overlevelse.
Hvad har været det bedste ved at være politisk aktiv i Arkitektforeningen?
”Som medlem af Arkitektforeningens bestyrelse og repræsentantskab deltager man i udformningen af foreningens forskellige politikområder, og i den forbindelse har man en række interessante og berigende diskussioner om fagets vilkår og fremtid. Og man håber naturligvis, at ens indflydelse har været med til at bevæge faget i ’den rigtige retning’.
Hvad har du personligt fået ud af dine fagpolitiske poster?
”Den store berøringsflade, man får til mennesker, man ikke nødvendigvis ellers havde mødt, er meget værd i en faglig sammenhæng, men sandelig også rent personligt.”
Hvad vil du savne allermest fra din tid som medlem af Arkitektforeningens repræsentantskab og bestyrelse?
”Det, jeg vil komme til at savne, er naturligvis opgaverne og udfordringerne, men allermest de mange spændende og engagerede mennesker, jeg har mødt.
Når man har en fagpolitisk lyst, temperament og et arbejde, der i vid udstrækning drejer sig om arkitektur, især i forbindelse med Tidsskriftet Tegl, så har det været en kæmpe fordel at knytte kontakter til alle de mange mennesker, der gennem årene har krydset ens vej. Det kommer jeg til at savne. Men jeg vil fortsat meget gerne deltage aktivt i foreningens liv og håber stadig at kunne være med til at gøre en forskel.”