Akademisk Arkitektforening

Nu er det forstædernes tur



Hvordan får vi gjort forstæderne mere bæredygtige, så boligerne bruger mindre energi, det bliver lettere at komme rundt til fods og på cykel, og der bliver flere områder til friluftsliv?


Det er nogle af de spørgsmål, som en ny tænketank, nedsat af Miljøministeriet og Realdania, skal arbejde med frem til 2012.

Eksperter fra hele landet
Tænketanken kommer til at bestå af eksperter fra bl.a. Ålborg Universitet og Kommunernes Landsforening. Undervejs vil Aalborg Kommune, Brøndby Kommune, Horsens Kommune og Kerteminde Kommune bidrage med en række konkrete projekter. Eksempelvis arbejder Brøndby kommune med at skabe bedre forbindelse mellem de tre bydele og udvikle de almene boliger i kommunen.
Horsens arbejder med at skabe flere mødesteder, bæredygtig varmeforsyning, håndtering af regnvand og grønne tage.
Arbejdet ledes af professor Jens Kvorning fra Kunstakademiets Arkitektskole.

”I det 20. århundrede fokuserede byplanlæggere på, hvordan de kunne konstruere den ideelle forstad fra bunden. Nu ligger forstaden derude. Og vi skal fokusere på mulighederne for, hvordan vi med begrænsede tilføjelser og forandringer kan få forstæderne, og de regioner som de er en del af, til at fungere mere bæredygtigt”, siger Jens Kvorning.

Forstæderne har i en årrække stået i skyggen af bl.a. gamle erhvervsområder og havne, når byplanlæggere og investorer skulle placere deres opmærksomhed. Men nu er det forstædernes tur.
Læs mere om den nye tænketank


Er du interesseret i forstæder?

Arkitektforeningen har længe arbejdet med forstæderne – senest ved Arkitekturens Dag 2010. Nu er der etableret  et netværk for videndeling, debat og meget mere om netop forstæderne i Arkitektforeningens netværk. 
Bliv medlem af netværket her.


Foto. Realdania


 


 


 


 

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.