Ny arbejdsgruppe: hvordan rammer vi plet med arkitektur og konkurrencer

Arkitektforeningen og Bygherreforeningen etablerer nu en fælles arbejdsgruppe, der skal arbejde med at skabe initiativer og projekter, der kan være med til at forbedre og udvikle rammerne for arkitektkonkurrencer. Er du arkitekt MAA kan du være med i arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen, der skal bestå af tolv personer, fordelt på seks medlemmer fra hhv. Arkitektforeningen og Bygherreforeningen, skal videreføre tankerne fra forårets to temamøder "Hvordan rammer vi plet med arkitektur og konkurrencer?" og komme med ideer til, hvordan resultaterne fra temamøderne kan omsættes til konkrete initiativer og projekter.
Arbejdsgruppen mødes tre til fire gange i løbet af efteråret med det mål at udarbejde en indstilling inden udgangen af november 2011.
Fastlagte mødedatoer: Tirsdage den 11. oktober, 1. november, 15. november og 29. november. Møderne foregår i København kl. 15-18.
Sådan ansøger du arbejdsgruppen:
Send en mail til Konkurrenceafdelingen, konkurrencer@arkitektforeningen.dk senest den 24. august 2011. I mailen skal du kort begrunde din interesse i at deltage og beskrive dine erfaringer inden for konkurrenceområdet. Husk også at anføre medlemsnummer.
Yderligere oplysninger
Jesper Kock, leder af Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling jk@arkitektforeningen.dk.