Akademisk Arkitektforening

Ny energiaftale har relevans for arkitekter

I fredags indgik regeringen en energiaftale, som gælder i perioden 2020-2024, med samtlige partier i Folketinget. Det er historisk og sender et vigtigt signal, at samtlige af folketingets partier står bag aftalen.

Energiaftalen tager afsæt i, at det grundlæggende er markedet, som skal drive den grønne omstilling, og at vedvarende energi inden for en overskuelig fremtid vil være kilden til el-og varmeproduktion.

Arkitektforeningen er overordnet positiv over for energiaftalen, men vi havde gerne set en langt mere ambitiøs aftale inden for bygninger og energieffektivitet, da dette område reelt nedprioriteres i den nye energiaftale. Det er ærgerligt, når der ligger et kæmpe energibesparelsespotentiale i bygningsmassen, og når den billigste og grønneste energi som bekendt er den, som ikke bliver brugt. 

10 initiativer og en rundbarbering
Energiaftalen indeholder ti initiativer, som blandt andet dækker områder som havvind, forskning og afgiftslettelser. Af de to hovedinitiativer er det særligt området for en målrettet energispareindsats, der blandt andet rummer initiativer rettet mod bygningsmassen, som er relevant for arkitektstanden. 

Den nuværende energispareordning har (med rette) været særdeles kritiseret for ikke at virke ordentligt. Derfor foretages der med energiaftalen en grundlæggende modernisering af energispareindsatsen, som målrettes besparelser i procesenergi i industri- og serviceerhverv og energiforbrug i bygninger.

Det samlede årlige loft på puljen er 500 millioner kroner, hvoraf de 200 millioner kroner målrettes energibesparelser i bygninger - det er reelt mere end en halvering af midlerne i den hidtidige energiaftale, hvor midlerne til erngispareindsatsen lå på 1,5 milliarder krioner årligt.

Der vil endvidere blive ingangsat en informationsindsats, som skal give forbrugerne den nødvendige information om besparelsesmuligheder-og potentialer. Informationsindsatsen bliver målrettet forbrugere på de mest relevante tidspunkter for energieffektiviseringer - blandt andet i forbindelse med køb eller renovering af boliger. 

Endelig bliver der på bygningsområdet udarbejdet en langsigtet renoveringsstrategi for de eksisterende bygninger, som indeholder indikative milepæle for bygningsrenovering for 2030, 2040 og 2050.

I Arkitektforeningen følger vi udmøntningen af energistrategien nøje. 

Læs energiaftalen her

Foto: Christoffer Regild

Kommentarer