Akademisk Arkitektforening

Ny generation af Arkitektur + Energi


A+E:3D version 1.0 er nu på banen og kan downloades fra www.apluse.dk.


Af arkitekt MAA Vibeke Grupe Larsen

Projektgruppen har gjort sig umage for at samle op på alle de kommentarer til funktioner og brugervenlighed, som kom i forbindelse med adskillige workshops og tests med slutbrugerne, gennem 2010-11, og projektgruppen håber at du vil tage applikationen til dig og anvende den i din skitsering af energirigtige bygninger.

Endnu kan du alene arbejde med regulære firkantede volumener i A+E:3D, som imidlertid møder majoriteten af behovene i almindelig daglig skitsering af bygninger i Danmark. Har du brug for at arbejde med flere end et volumener, foretager du beregninger for hvert enkelt volumen og kan af den vej nå meget langt.

Har du imidlertid behov for at arbejde med komplekse volumener, så glæd dig til foråret 2012 - vi er i fuld gang med at specificere version 2.0, som vil give dig mulighed for at arbejde med både tagformer, kantede bygninger, atrier og zonering - kommer til april 2012!

Du er meget velkommen til at blogge om A+E:3D 1.0 på www.apluse.dk, samt stille spørgsmål til projektgruppen på questions@apluse.dk.

Facts:
A+E:3D er et digitalt værktøj for arkitekter. A+E:3D giver arkitekter mulighed for meget tidligt i designprocessen at skabe det nødvendige overblik over arkitektur og energiforbrug i sammenhæng og sætte dette i forhold til det danske bygningsreglement.

Formålet er at sikre, at arkitektur og energi går op i en højere helhed, fra et meget tidligt tidspunkt i formgivningsprocessen. Herved kan redskabet medvirke til at facilitere en konstruktiv dialog mellem arkitekt og ingeniør, i bestræbelserne på, i integreret samarbejde, at skabe energioptimeret arkitektur. A+E:3D benytter SBi's beregningskerne, som grundlag for beregningerne, og A+E:3D kan overordnet betegnes som en viderudbygning af programmet BE10, med et 3D interface.

A+E:3D gennemføres af en multidisciplinær arbejdsgruppe, der er sammensat af repræsentanter fra det praktiske erhverv, forskningsmiljøer og udviklingsmiljøer. Gruppen består af:

VGLCPH (projektleder)
Statens Byggeforskningsinstitut
Interactive Lab Production
Henning Larsen Architects
Esbensen Rådgivende Ingeniører
Arkitektforeningen

Projektet er finansieret af midler fra ELFORSK

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.